- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
120

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Henrich, 1743–1820, Præst - Ussing, Henrik (Henry) Braem, f. 1855, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfattervirksomhed ved paa eget Forlag at lade trykke «Kristendomslæren i
Samtaler med Konfirmantere over den evang. Lærebog», et Skrift
paa henved 500 Sider, som han selv tillagde megen Betydning,
men som af let forstaaelige Grunde er gaaet Læseverdenen
sporløst forbi. Endnu kunde nævnes, at han havde paatænkt at
udgive sin Levnedsbeskrivelse med den meget betegnende Undertitel
«50 Aars Erfaringer i Jura», da han sikkert har sat den største
Rekord med Hensyn til Retsforfølgelse. Han var indviklet i over
100 Processer; i Ringsted var han suspenderet i 3 Aar og 6 Uger;
3 Gange var han under Generalfiskalens Tiltale; henved i Aar
var han arresteret; 2 Gange undergik han Æresdomme; i Gang
blev han dømt til Landsforvisning, skjønt siden benaadet.
Desuagtet betragtede han stadig sig selv som den uskyldig forfulgte
og udgav i Trykken flere af Processernes Akter, deriblandt 1818
et Skrift med den usmagelige Titel «Den danske kristelig-glade
Tremarksmand» med Motto Matth. 5, 11 f. Til alt dette kan endnu
føjes, at 3 Gange afbrændte hans Præstegaard, og 1806
bekjendtgjorde han, at Strø Herreds Pengekiste var stjaalet fra harn under
hans Fraværelse ved Landemodet. I Fredensborg havde han en lille
Ejendom, som han kaldte «Zoar» (1. Mos. 19,22), hvor han søgte Ly
fra «Sodoma og Gomorra». Han døde i Hillerød 18. Okt. 1820. Han
var 2 Gange gift: 1. (15. Jan. 1778) med Enken Margrethe
Steinhausen, f. Staggemeyer (f. 25. Nov. 1748 d. 26. Juli 1781), Datter af Major
Peter S.; 2. med Anna Algreen (f. 14. Maj 1766 d. 20. Febr. 1815),
Datter af Kjøbmand Tage A. i Kalundborg.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 1820 Nr. 88.
Kirkeh. Saml. 4. R. II, 376. 390. 628 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Erslew, Forf. Lex.

A. Jantzen.


Ussing, Henrik (Henry) Braem, f. 1855, Præst. Han er
født i Kjøbenhavn 2. Juli 1855 og Søn af nedennævnte Professor
Johan Louis U. Han blev dimitteret fra Metropolitanskolen 1873,
tog theologisk Embedsexamen 1877, studerede derefter med
offentlig Understøttelse og foretog flere Rejser i videnskabeligt Øjemed
i Tyskland, Frankrig, Italien og England. I 1882 beskikkedes han
til Sognepræst for Vejlby, 1883 tillige til Præst ved
Sindssygeanstalten ved Aarhus. I 1891 blev han kaldet til Sognepræst for
Hvidovre og Valby. I 1883 havde han erhvervet den theologiske
Licentiatgrad ved Kjøbenhavns Universitet ved en Afhandling om
«den kristelige Vished», en apologetisk Undersøgelse. Han har end
videre beriget den theologiske Litteratur med grundige Arbejder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free