Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Johan Louis, f. 1820, Filolog og Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stephani, Th. Mommsen og den gamle Welcker og skrev i «Annali
dell’ Instituto» (1845) en lille Afhandling. Fra Rejsen i Grækenland
og Tyrkiet har U. selv givet en Række Skildringer «Rejsebilleder
fra Syden» (1846-47), som have Værdi navnlig for Thessaliens
Vedkommende, hvor han omhyggelig havde gjennemrejst det hele
Land for at danne sig en selvstændig Mening om Oldtidsbyernes
Beliggenhed og optegne antike Indskrifter. I det hele ere U.s
vigtigste og bedste arkæologiske Arbejder en Frugt af Studierne
paa denne store Rejse. «Inscriptiones Graecae ineditae» (1847)
meddele de nye græske Indskrifter, han havde fundet paa Rejsen;
«De Parthenone eiusque partibus» (Universitetsprogram 1849)
fastslaar den Inddeling af Rummene i det berømte Parthenon paa
Athens Akropolis, som nu ved Dorpfelds Tilslutning almindelig
anses for den rette. Dertil kommer saa den nævnte Beskrivelse
af Undersøgelsesrejsen i Thessalien, som U. senere ogsaa udgav
paa Tysk sammen med Afhandlingen om Parthenon og endnu en
Afhandling i «Griechische Reisen und Studien» (Kbh. 1857).
Efter sin Hjemkomst i Efteraaret 1846 holdt U. Forelæsninger
ved Universitetet som Privatdocent og blev n. A. Lektor i græsk
og romersk Filologi og Arkæologi, Professor extraord. 1849 og ord.
1850. I sin Stilling som Universitetsprofessor, som han først fratraadte
i 1896, stod U. ved Siden af Madvig, indtil denne traadte tilbage
ved Udgangen af 1879. U. supplerede paa en heldig Maade sin
store Kollega, der kun i ringe Grad havde vovet sig ind paa
Arkæologiens Omraade. Men U. kunde ikke indskrænke sig til
at docere Arkæologi, i alle de filologiske Discipliner maatte han
saa vel som Madvig examinere og forberede de studerende. Med
sin alsidige Natur, sine ypperlige Forkundskaber og sin utrættelige
Energi følte U. sig dog ikke modløs over for Opgaven, og skjønt
han naturlig kom til at staa i Skygge ved Siden af Madvigs
overlegne Personlighed som Videnskabsmand, opstod der hos U. ingen
Bitterhed, men han stod bestandig som Discipelen beundrende over
for sin Læremester. Med Forkjærlighed behandlede U. i sine
Forelæsninger Oldtidens Kunsthistorie, græsk og romersk Epigrafik
og blandt Forfatterne Plautus, men læste for øvrigt over talrige
andre Ting. Strængt arkæologiske Forelæsninger holdt han kun
sjælden. U. forstod at vælge interessante Æmner og søgte i det
hele at bringe Tilhørerne til nærmere Forstaaelse af det skjønne i
de antike Folkeslags Kultur og at gjøre Oldtidslivet anskueligt for
dem. U. traadte desuden i Forhold til en større Kreds ved sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
