Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Johan Louis, f. 1820, Filolog og Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bleven almindelig benyttet, og enkelte Dele deraf ere udkomne i ny
Udgave. Foruden spredte filologiske og antikvariske Afhandlinger
udkom senere «Græsk og romersk Metrik» (1893).
I Aarene derefter verider U.s Interesse sig stærkere til det
arkæologiske. Nye Rejser bringe ham til Grækenland og videre
omkring, og han finder atter Stof til velskrevne arkæologiske
Rejseskildringer «Fra Hellas og Lilleasien» (1883), «Nedre-Ægypten»
(1889). Tidligere havde han skrevet «Om Grækernes og
Romernes Huse» (1876), nu behandlede han (1896) et Æmne, der længe
havde tiltrukket ham, i «Betragtninger over Vitruvii de
architectura, om den Tid paa hvilken dette Skrift kan være forfattet»
(en engelsk Udgave udkom 1898). Det er et omstridt Spørgsmaal,
og U.s Fremstilling har mødt Modsigelse, men ogsaa vakt stor
Opmærksomhed. 1894 offentliggjorde han «Om den græske
Søjlebygnings Udvikling». Af andre Afhandlinger er den største
«Pergamos» (1897, paa Tysk 1899). – Helt uden for dette laa hans
Deltagelse i Revisionen af Oversættelsen af det nye Testamente
(1895 og 1897). – U.s omfattende Produktion har foruden de
specielle Æmner, han havde udvalgt til sin egen Forskning, næsten
berørt alle vigtigere Spørgsmaal, som Tiden bragte frem i hans
Fag. Han har stedse foretrukket i Afhandlingens Form at gjøre
Rede for det hele foreliggende Thema og deri indføje sine enkelte
kritiske Iagttagelser fremfor kun at give disse i lærd Form paa et
Par Sider. Derved forsvinder maaske tit det, som er det egentlig
originale, mellem alt det fremmede, der meddeles; men man vil
ikke lægge nogen Afhandling af U. fra sig uden at være bleven
gjort opmærksom paa noget nyt under Læsningen. Efter at være
gaaet af fra sin Stilling som Professor ved Universitetet (1896) har
U. fortsat sin arkæologiske Produktion og er vedblevet i sin høje
Alder at holde Forelæsninger ved Universitetet af dermed
beslægtet Indhold; han har desuden virket for at tilvejebringe
Studiemateriale af Bøger og Billeder til et fremtidigt arkæologisk
Laboratorium.
U. vandt i sin Professorstilling efterhaanden megen Indflydelse
ved Universitetet, valgtes til Rektor 1875 og 1885 og blev Provst
ved Regensen (1877). Fra 1888 til 1902 var han Medlem af
Direktionen for Carlsberg-Fondet. 1885 blev han Kommandør af 2. Grad
af Danebrog og 1890 af 1. Grad, 1884 Dr. jur. honoris causa ved
Edinburghs Universitet. Paa sin 80 Aars Fødselsdag (1900) blev han
hædret med et Festskrift af danske Arkæologer og Filologer. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
