Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Algreen-, Tage, 1797–1872, Politiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ussing, Algreen-, Tage, 1797—1872, Politiker og Jurist,
blev født 11. Okt. 1797 i Lille Lyngby ved Arresø, hvor hans Fader,
ovennævnte Henrich U., da var Sognepræst. Han blev 1816
Student og 1822 juridisk Kandidat. Allerede 1817 udgav han i
Christiania et lille svulstigt Skrift «Napoleon den eneste» (skrevet,
mens han endnu var Skoledreng), og 1819—21 nogle meget
voldsomme Kritikker, bl. a. «Bevis for, at Adam Oehlenschlæger er
gaaet fra Sans og Samling» (rettet imod dennes
Universitetsprogram, «Digterne i Levned som i Værker», 1820) og «Nok et
Universitetsprogram» (rettet imod B. Thorlacius’ Afhandling om nogle
mystiske Gemmer, 1821); end videre under Mærket «Rasmussen,
Skolelærer» «Allernyeste Billed-A. B. C.» (1820), hvis 6. Oplag udkom
1863. Han blev 1823 Volontær og 1830 Kancellist i Kancelliet,
var 1827—37 Notarius ved det juridiske Fakultet og fik 1831
Titelen Kancellisekretær samt gjorde 1831—32 en længere
Udenlandsrejse. 1837 blev han Landsoverretsassessor og 1840 Professor ved
Universitetet samt Inspector ved Kvæsturen; 1844 Borgmester i
Kjøbenhavn og Okt. 1846 Kancellideputeret indtil Marts 1848 og
derefter Generalprokurør (den sidste i Danmark) indtil sin Død.
Samtidig blev han 1844 Justits-, 1846 Etats- og endelig 1859
Konferensraad. Hverken som Dommer eller som Universitetslærer blev
hans Virksomhed langvarig eller af særlig Betydning (om U. som
juridisk Forfatter se nedenfor); derimod falder den i to store Dele,
nemlig som Politiker og som administrativ Embedsmand, og i
begge Retninger indtager han en anselig Plads.
Allerede 1834, mens han endnu kun var «Sekretær» U.,
valgtes han i Kjøbenhavn til Stænderdeputeret; han gjenvalgtes 1841
og gav Møde i Roskilde Stænder i alle 6 Samlinger 1835—46.
Han kom snart til at spille en fremragende Rolle som en dristig
og ufortrøden Talsmand for udvidet Trykkefrihed (havde 1834 i
«Dagen» skrevet en Række opsigtvækkende Artikler herom og
udgav snart efter et eget Flyveskrift «Ingen Censur i Danmark»
for at lære Bladene at holde paa deres lovlige Ret), for større
Orden og Sparsommelighed i Statshusholdningen, bl. a. ved
Indskrænkning af Udgifterne til Hoffet, ved at indføre Offentlighed og
ved at give Stænderne større Indflydelse paa Finansernes Styrelse,
og for de to kongerigske Stænderforsamlingers Forening. Han
indbragte selv, især i de første Samlinger, flere vigtige Forslag,
dels vedrørende de ovennævnte politiske Spørgsmaal, dels om
almindelige praktiske Fremskridt, saaledes om Kjøbenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
