Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Algreen-, Tage, 1797–1872, Politiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fattigvæsen (1835) og om Realundervisning, og tog vigtig Del i
Forhandlingerne om Kommunallovene, særlig for Kjøbstæderne og for
Kjøbenhavn, ligesom han varmt tog til Orde for Jødernes
Valgbarhed, altsaa for deres fulde statsborgerlige Ligestilling. Han stod
i disse Aar for Almenheden som en ret hensynsløs Folketribun (et
Foredrag, han 1835 holdt om «Midlerne til at ophjælpe Danmarks
Finanser», blev det ham forbudt at udgive særskilt), og hans store
Arbejdsevne skaffede ham Sæde i en Række vigtige Udvalg, ja
gjorde ham til Dels til Ordfører for disse. Samtidig skrev han i
Oppositionens vigtigste Organer, «Kjøbenhavnsposten»,
«Fædrelandet» og «Dansk Ugeskrift», holdt Taler ved 28. Maj-Festerne
1835-38, var Formand for Læseforeningen 1835-36 og Medstifter
af Industriforeningen 1838. Til Løn for sin Virksomhed og særlig
for Arbejdet for kommunal Frihed fik han 22. April 1839 en stor
Guldpokal af «erkjendtlige og beundrende Medborgere» (1250 i
Tallet) og hædredes med et Festmaaltid paa Skydebanen, hvor
C. N. David var Hovedtaleren, men hvor ogsaa Balth. Christensen
og Orla Lehmann holdt Taler. Af de 160 Deltagere – fremhævedes
det den Gang – var kun yderst faa Rangspersoner og maaske
ikke en eneste dekoreret.
Men under Christian VIII’s Regering sank U.s Folkeyndest
ret hurtig. Vistnok indtog han stadig en mægtig Stilling i
Stænderforsamlingen (havde saaledes 1844 Sæde i n, d. v. s. Femtedelen
af samtlige Udvalg), og han kæmpede ligesom hidtil for udvidet
Trykkefrihed, for de to Stænderforsamlingers Forening saa vel som
for de fælles Stænderkomiteer og for et toaarigt Budget. Men
alt som den frisindede Opposition blev mere utaalmodig og
krævede en virkelig konstitutionel Forfatning, og især da det nationale
Spørgsmaal om Slesvigs nærmere Forbindelse med Kongeriget
traadte i Forgrunden, stillede U. sig i Modsætning til den og
sluttede sig ligesom hans Ven C. N. David nøje til Kongen og hans
oplyste Enevælde. I det han selv blev staaende paa sit tidligere
Stade, fik han Udseende af at gaa tilbage, fordi han ikke vilde
følges med de nye Frihedsmænd, der ønskede at naa langt videre
frem. Det var dog ham, der 1840 gav J. F. Schouw det smukke
Skudsmaal, at «hans Navn alene vejer 10000», og som 1846
stillede Forslag om at ophæve Godsejernes patrimoniale Jurisdiktion
og lignende Forrettigheder. Ligeledes fremkaldte han 1844 en
Udtalelse af Stænderforsamlingen om Ønskeligheden af at hæve de
Tvivl, der næredes om Arvefølgen i enkelte Landsdele, og gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
