Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Algreen-, Tage, 1797–1872, Politiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved Stødet til det aabne Brev, som udstedtes herom 1846. Men
netop dette Aar udtalte han sig imod Drøftelse af Andragendet
om Foranstaltninger til at værne dansk Sprog og Nationalitet i
Slesvig og viste sig overmaade kølig over for Bondestandens
Klager over det saakaldte Bondecirkulære fra Kancelliet; ja han var
endog som Udvalgsordfører imod Regeringens Forslag om at
indskrænke Ejernes Ret til at betinge sig Arbejde af deres
Lejehusmænd som et Indgreb i Ejendomsretten og Kontraktsfriheden.
Da han 1848 stillede sig til Valg i Kjøbenhavn til den
grundlovgivende Rigsforsamling og blev valgt (imod den nationalliberale
Professor V. Bjerring), betegnede han sig selv som «en sindig Ven
af Friheden». Aaret forinden havde han som Medlem af den
kjøbenhavnske Lavskomité vist en dertil svarende Holdning, i det
han havde været imod Lavenes Ophævelse og kun krævet en
gradvis Udvikling henimod Næringsfrihed. I selve Rigsforsamlingen
indtog han en anset Stilling – han blev Ordfører for Udvalget
om Forretningsordenen og var Medlem baade af Grundlovs- og af
Finansudvalget – men han stod nu afgjort paa den konservative
Side. Han udtalte sig vel for almindelig Værnepligt (havde været
Medlem af en Kommission herom), men ønskede dog Embedsmænd
undtagne, og han stemte ligeledes mod Septemberanordningen
(om en særlig Udskrivning af hidtil værnepligtsfrie Mænd), skjønt
han selv paa Embeds Vegne havde været med at udarbejde den.
I Spørgsmaalet om Rigsdagens Ordning holdt han paa indskrænket
Valgret og Klassevalg og vilde kun have Rigsdagssamling hvert
andet Aar. Han stillede selv sammen med David Forslag om et
enkelt Kammer, halvt valgt ved almindelig Valgret, halvt ved
«betingede» Valg, og stemte for flere af de andre Forslag, hvorefter
Rigsdagen vilde faa en mere konservativ Sammensætning.
Derimod blev han sin gamle Kjærlighed til Trykkefriheden tro og
krævede bestemt Forbud imod, at Censur nogen Sinde kunde
indføres. Da Grundlovsarbejdet var afsluttet, var han et af de
10 Medlemmer, der nægtede at stemme for den vedtagne Grundlov
som farlig for Udviklingen.
Han søgte heller ikke Valg til Rigsdagen, men modtog i Juli
1854 Sæde i det nys oprettede Rigsraad som kongevalgt Medlem.
Da dette samledes i Sept. i sin foreløbige Skikkelse, d. v. s. de
kongevalgte Medlemmer alene, stillede han strax Krav paa udvidet
Myndighed, særlig med Hensyn til Budgettets Bevilling, og blev
ogsaa Medlem af det Udvalg, der nedsattes herom og optog hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
