Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495–1542, Frederik I's og Christian III's Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A.-U. udgav ligeledes en «Haandbog i den danske Arveret»
(1855), der har en vis Værdi som den første samlede Fremstilling af
vor Arveret paa Grundlag af den nugjældende Arvelov. Men mest
umiddelbar Betydning for Nutiden har af A.-U.s litterære Produktion
hans store, grundlæggende Værk «Læren om Servituter» (1836).
Af denne tidligere meget lidt bearbejdede Materie har han givet
en med betydelig Omhu, Kjendskab til fremmed Ret og praktisk
Sans udarbejdet Fremstilling, paa hvilken vor Tids Retsopfattelse
om disse Spørgsmaal i det væsentlige hviler. Kan maaske end
heller ikke dette Værk siges at være præget af nogen særlig dyb
og original videnskabelig Begavelse, har i hvert Fald her den
juridiske Dialektiker forenet sig med Praktikeren til at frembringe et
saare nyttigt og fortjenstfuldt Arbejde.
H. Munch-Petersen.
v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495—1542, Frederik I’s
og Christian III’s Kansler, den betydeligste tyske Statsmand
i dansk-holstensk Tjeneste paa Reformationstiden, var af adelig
Byrd og født i Gera i Sachsen (Reuss). 1513 blev han indskreven
ved Universitetet i Wittenberg, hvor han især lagde sig efter
juridiske Studier og tog Magistergraden i Romerret. Han kaldes
endnu «Medlem» (Gliedmass) af Universitetet, da han med
glimrende Anbefalinger fra dette i 1518 af Hertug Frederik (I) af
Gottorp antoges til Tugtemester for dennes unge Søn, Hertug
Christian (III). Højt begavet, ærgjerrig og fremadstræbende vandt den
unge Mand snart Hertug Frederiks Gunst. Allerede 1520 nævnes
han som hertugelig Raad og blev straks kastet ind i den Strid,
der skulde blive hans Livs Hovedgjerning, Kampen mod Kong
Christian II og hans Slægt. I den Anledning blev han allerede
1522 brugt til Sendelser til Rigsregeringen i Nürnberg, til Lybek osv.
I Slutningen af dette Aar eller Begyndelsen af 1523 blev han
Hertugens Kansler. Under den store, langvarige Kamp, som nu
udbrød, viste U. sig i ganske særlig Grad velskikket til denne
Stilling. Han var velkjendt med Forholdene i Tyskland og havde
et skarpt diplomatisk Blik til at gjennemskue Modstanderne. Med
en vis djærv Veltalenhed baade i Tale og Skrift forstod han at
blotte Modstandernes svage Sider og endnu mere at dække sin
egen Parts, ja var ikke bange for i Stridens Hede at gaa Sandheden
saa nær som muligt eller at komme med de dristigste Paastande.
Han udviste, skjønt snart efter ramt af legemlig Svaghed,
en forbavsende Arbejdskraft. Han var uafbrudt paa Færde, snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
