Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495–1542, Frederik I's og Christian III's Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa diplomatiske Rejser, snart i Forhandlingerne med
Hertugdømmernes Landdage; en Mængde, til Dels endnu bevarede, Statsskrifter
eller Betænkninger ere forfattede af ham. Efter U.s Mening havde
Hertug Frederik og hans Slægt Arveret til Hertugdømmerne, fordi
man allerede i Christian I’s sidste Dage havde udtalt Ønsket om,
at Hertug Frederik skulde blive Hertugdømmernes Herre, hvilket
U. urigtig antog for et Valg af Stænderne, hvorved Arvefølgen i
Hertugdømmerne efter Ribeprivilegierne af 1460 skulde være
tilfaldet Hertug Frederiks Linje.
Med Dygtighed ledede U. det diplomatiske Felttog mod
Christian II. I Begyndelsen gik Fordringerne kun ud paa en Deling
af Landene; men da Jyderne havde sluttet sig til Hertugen, bleve
de større. U. deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting i Marts
1523, og snart var hele Danmark og til sidst ogsaa Norge i Kong
Frederiks Besiddelse. Det var mere end Kongen eller U. selv
havde ventet sig. U. betragtede det som «en Guds Tilskikkelse»;
men nu kom det an paa at bevare for det holsten-gottorpske Hus
baade Eneberettigelsen til Hertugdømmerne og Kongestillingen i
Danmark og Norge. Det var en brydsom Opgave med store
Vanskeligheder. Som den tyskfødte Kongetjener havde U. ikke
blot at kæmpe mod Kong Christians Venner i Udlandet, men
ogsaa med en stor Del af det danske og holstenske Aristokrati;
det første holdt paa «det frie Kaar», en stor Del af det sidste
ansaa en Forbindelse med Kongerigerne som en «Daarskab» og
foretrak et sikkert og roligt Slesvig-Holsten for sig alene, maaske
endogsaa under den ældste Søn, Christian, medens det danske
katholske Stormandsparti foretrak den yngre Søn Hans med eller
uden Del i Hertugdømmerne.
Kort efter Kongehyldingen i Viborg 1523 begav U. sig til
Nürnberg, hvor Christian II havde indstævnet Sagen mod «Hertug
Frederik» for Rigskammerretten. Om der end var antaget
forskjellige Advokater, var det dog U., der i den langvarige,
frugtesløse Proces, som først endte 1531 ved Kongens Tog til Norge,
udarbejdede eller stod bag ved de forskjellige Indlæg. Allerede
paa denne Rejse til Niirnberg forstod U. ved at udsprede
Stridsskrifterne imod Kong Christian i Tyskland at vinde Stemningen
for sin Herre hos flere af Fyrsterne. Ogsaa paa Rigsdagen i
Niirnberg 1524 virkede han stærkt mod Kong Christian. Han var
nu velkjendt i hele Nordtyskland, og man frygtede endog for
Efterstræbelser mod hans Liv. Han deltog senere i det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
