Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495–1542, Frederik I's og Christian III's Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frafald ander Grevefejden vakte U.s store Forbitrelse. Disse
«Storhanser» maatte nu tæmmes, medens man skulde øve Mildhed mod
den menige Mand. «Der trænges i høj Grad til Reformer i
Danmark,» skriver han til sin Ven i Kønigsberg. Under Grevefejden
udførte U. en Mængde Hverv, var under Kong Christian III’s
hyppige Fraværelse fra Gottorp Medlem af den der indsatte Regering
og var ofte paa diplomatiske Sendelser. Navnlig førte han med
stor Skarphed Forhandlingerne paa de store Fredsmøder i
Hamborg i 1535-36. «Den syge Mand» aftvang sine Kolleger
Beundring for hans Dygtighed, men i ét Punkt led han – og maatte
han lide – et Nederlag, i Forsvaret for Lejdebruddet mod Kong
Christian. Han kunde ikke hindre, at Freden med Lybek kom
til at indeholde en Bestemmelse om, at der senere skulde
under-handles med de mæglende Fyrster og Stæder om Kong Christians
Frigivelse, hvilket skulde skaffe U. mange Bryderier. Det var paa
et af disse Møder, at U. udbrød: «I faar aldrig Kong Christian
fri; bliver Sønderborg taget, stikker den sidstlevende Drabant
Staalet i hans Hjærte». Da Kejser Carl V imidlertid havde
antaget sig Christian II’s Børns Sag og vilde hjælpe hans
Svigersøn, Pfalzgrev Frederik, til hans Hustrus «Arveriger», førte U.
som Medlem af den holstenske Regering Underhandlinger med
Kejserens Udsendinger; men de skriftlige Indlæg vare saa skarpe,
at de kejserlige Udsendinger.ikke vovede at forelægge Kejseren dem.
I Juli 1536 overgav Kjøbenhavn sig. Som Kansler faldt det
i U.s Lod at tage den Ed af Grev Christoffer, som denne ved
Overgivelsen maatte aflægge om ikke mere at forulempe Kongens
Riger og Lande, og han skal have gjort det med Fynd og Klem.
Nu var Reformernes Tid kommen, som U. saa inderlig havde
ønsket; men stadig frygtede han for Kongens for store Svaghed;
han saa med Forfærdelse paa det stærke Had, der i disse Aar
havde udviklet sig mellem danske og tyske, og som han frygtede
for skulde sprænge hele den paa ny med saa stor Møje
gjenopførte Bygning. Det kom atter til et køligt Forhold mellem den
hovmestererende Kansler og hans tidligere Lærling; U. følte sig
tilsidesat af «andre Folk», og daarlig nok lykkedes det Hertug
Albrecht under hans Ophold her i Landet i Anledning af Kongens
Kroning at bringe et Forlig i Stand. U. lod sig dog til sidst
bevæge til at vedblive at være Kansler, men hans svagelige Helbred
nødte ham til hyppige Rejser til Hjemlandene, hvor han følte sig
bedre. For øvrigt ledsagede han 1538 Kongen til Mødet i Brunsvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
