Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wad, Matthias, 1816–97, Præst - Wadskiær, Christian Frederik, 1712–79, Poet og Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barbara Charlotte f. Baden, Datter af Historikeren, Landsdommer
G. L. Baden.
Til Minde om Pastor M. W., Sognepr. til Korsør og Taarnborg (1897).
V. Birkedal, Personlige Oplevelser i et langt Liv III, 149.
Fr. Nielsen.
Wadskiær, Christian Frederik, 1712-79, Poet og Professor,
var Søn af Forpagter Søren Mogensen, der stammede fra
Wa(d)skjærgaard ved Lemvig, og Elisabeth f. Lynge, Datter af
Provst L. W. er født 1712 paa Ørslevkloster, som Faderen havde
forpagtet af General, senere Greve Levetzau (X, 240), blev Student
fra Sæby Skole 1730, laa paa Regensen og maatte leve af privat
Understøttelse (bl. a. af Levetzau) og Undervisning, medens han
dog samtidig erhvervede sig omfattende Kundskaber i Sprog og
Antikviteter. Vistnok 1735 blev han Amanuensis hos daværende
Professor Erik Pontoppidan, der benyttede hans polyhistoriske
Viden ved Udarbejdelsen af sine historiske Arbejder og sin
Salmebog. Tillige overtog W. o. 1738-40 for Wielandts Enke
Redaktionen af «Lærde Tidender», Datidens eneste litterær-kritiske
Organ, og konkurrerede samtidig til de af Holberg 1738 udsatte
Verspræmier. Efter at have opgivet sine Bestillinger levede han
i flere Aar fra 1740 i Nød og Trang, til Dels af at skrive
Lejlighedsvers for Betaling, skjønt han allerede nød ikke ringe Anseelse
som Skribent, stod i Venskabsforhold til de bedste af Tidens
Ungdom, Langebek, Eilschow og J. Riis (hvis «Danske Spectator»
han 1745 sluttede med et langt Afskedsvers), og beskyttedes af
Gram og Holberg. Endog paa højeste Steder vakte han en vis
Opmærksomhed, fik Tilbud om en Titel og opnaaede 1741 en
aarlig Understøttelse paa 100 Rdl. som en Slags Oversætter og
Forfatter af Indskrifter og Vers ved Mønt- og Medaillekabinettet
under Videnskabernes Selskab. Men trods Ansøgninger om alle
mulige Embeder – som Sorenskriver, Notarius publicus eller
Toldbetjent – blev han stadig holdt hen med Løfter og fik først
1747 Ansættelse som Professor i Historie ved det nyoprettede
Akademi i Sorø. Naar han her blev foretrukken for Mænd som
J. E. Schlegel og J. S. Sneedorff, var det dog ikke, som man har
troet, paa Holbergs Anbefaling; baade Holberg og Gram
anbefalede tvært imod Sneedorff. Schlegel blev dog siden W.s Kollega
i Sorø, ligesom J. Kraft o. a. Jævnlig optraadte W. som Akademiets
officielle Festdigter, men til Lærer egnede han sig ikke og blev
efter et Sammenstød med Overhofmesteren afskediget 1751.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
