- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wadskiær, Christian Frederik, 1712–79, Poet og Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Erindring af det ældre danske Guldhorn»; er der død en
Tolder, skjaldrer han om «Naturens Toldbod som uforbigængelig for
alle»; i Anledning af en Kvinde ved Navn Margrethe om «Guds
Børns salige Perlehandel» eller «Poetisk Perlefangst». Det meste
er, hvad han selv kalder «Poetisk Hastværk»; kun af og til
spores hans kvikke Hoved i en heldig Vending eller et godt Indfald,
samt i en vis Fart og Flugt i Versifikationen, der dog strax
drukner i uvedkommende Digressioner og i en utrolig Vidtløftighed og
Snakkesalighed, som baade i Form og Indhold minder om Satirerne
fra det 17. Aarhundrede. Han kan have Held til at anslaa en
næsten Ambrosius Stubsk Tone:

         Nu se mig kun til Jomfru Gluud,
         som altid saa saa ærbar ud,
         om hun ej og tør vove
         at dele Dyne med en Mand
         og lærer os, hvor lidt man kan
         for nogen Pige love,

men tværer saa Motivet ud i nogle og halvtredsindstyve Vers.
Under den lidet lovende Titel «Poetiske Plukkefinker af
allehaande Krimskrams som en Biret paa Bryllupsfesten» for Filologen
H. P. Anchersen (I, 210) serverer han først «en Mundfuld ram
Jysk til at aabne Maven med», og derefter en ganske vellykket
spøgende Folkeviseparodi:

         Og det var Dr. Anchersen, og saa tog han oppaa:
         Gid ingen længer som Pebersvend og gammel Ungkarl gaa!
         Forinden den Fryd saa leve de sammen baade!

W.s latinske «lærde» Arbejder, fra Klagen over
Kommunitetsprovst Chr. Nolds (XII, 307) Afgang 1735 til de tre
Universitetsdisputatser om Fyrstelærdom i Almindelighed og særlig om lærde
nordiske Fyrster, 1767-74, der udvide sig til en hel dansk
Lærdomshistorie, blev ikke til meget andet end Stumper og Stykker,
en velkommen Anledning for Forfatteren til at lægge sin konfuse
Belæsthed for Dagen. Hans «Hilaria Sorana» 1751 er en Tale
i Anledning af det oldenborgske Hus’ 300 Aars Jubilæum, med Noter
til Akademiets Historie og Dedikation til den 2aarige Kronprins
Christian (VII). Det danske Skrift «Om Bogtrykkerkunsten» 1738
med Tillæg i de lærde Tidender begynder med Runeskriften og
er en Slags opstyltet Festprogram i Anledning af Oprettelsen af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free