- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
156

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wagner, Carl August, f. 1847, Officer - Wagner, Frederik August Hartvig, f. 1840, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Maskinkanoner», hvilken sidste blev prisbelønnet (1887). I 1871
var han bleven indvalgt i den nyoprettede Overbestyrelse for de
danske Skytteforeninger, men udtraadte 1886. Derimod blev han
1884 Formand i Bestyrelsen for Kjøbenhavns Skytteforening, og
som saadan har han, der selv er en fortrinlig Skytte, udøvet en
betydelig Virksomhed. I 1887 valgtes han til Medlem af
Folketinget for Kjøbenhavns 2. Kreds; han sluttede sig bestemt til Højre
og repræsenterede Kredsen lige til 1901, da han frivillig trak sig
tilbage.

1889-95 var W. Chef for Elevskolen, hvorefter han
udnævntes til Oberstlieutenant og Chef for 2. Artilleriafdeling; 1896-1900
var han Chef for 4. Artilleriafdeling og blev derefter Chef for
Fæstningsartilleriregimentet samt Lærer i Fransk i Officersskolens
ældste Klasse. – 5. Avg. 1877 indgik han Ægteskab med Anna
Pouline Manthey (f. 15. Jan. 1850), Datter af Etatsraad,
Afdelingschef i Telegrafvæsenet Nicolai M.

P. N. Nieuwenhuis.


Wagner, Frederik August Hartvig, f. 1840, Officer.
F. W. er Broder til foran nævnte C. A. W. og født 29. Juli 1840. Han
blev Student 1858, traadte n. A. ind paa den kongl. militære
Højskole og afgik der fra i 1863 som Sekondlieutenant ved 1.
Artilleriregiment. Som Halvbatterikommandør ved Batteriet Lønborg (5.)
deltog han i Krigen 1864 og var med i Træfningen ved Vejle. I
1867 avancerede han til Premierlieutenant og kom da til Tjeneste
ved Tøjhusafdelingen; allerede 1866 var han dog bleven
Detachementskommandør paa Frederiksværk, hvor han forblev indtil 1868,
Som ansat ved Tøjhusafdelingen foretog han forskjellige Rejser til
Udlandet i teknisk Øjemed, var fra 1874-77 Sekretær i
Artilleri- og Konstruktionskommissionen og blev i 1877 Medlem af en
Kommission angaaende tidssvarende Indretning af Artilleriværkstederne.
Udnævnt til Kapitajn i 1879 blev han Chef for 12. Batteri, 1881-83
for 2. Trænkompagni. Samtidig var han Medlem af Skytskommissionen
af 1881 og flere andre Kommissioner og foretog i 1882 en
længere Rejse til Udlandet for at indhente Oplysninger om
forskjellige artilleristiske Spørgsmaal. S. A. blev han Lærer i teknisk
Mekanik, Teknologi og Maskinlære, hvilke Stillinger han varetog
henholdsvis til 1895, 1896 og 1893. Tillige var han 1885-89
Skoleofficer ved Officersskolen. Han udgav «Lærebog i Teknologi»
(1885) og skrev i forskjellige Tidsskrifter en Mængde tekniske
Artikler, af hvilke «Kuplernes grafiske Statik» ogsaa er udgiven i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free