- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
161

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vahl, Jens Laurentius Moestue, 1796–1854, Botaniker - Vahl, Johan, 1799–1875, Officer - Wahl (eller du Wahl), Johan Salomon, 1689–1765, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foreligger i Litteraturen fra hans egen Haand, hvorimod han har ydet
talrige Bidrag til andre Forfatteres Arbejder, saaledes til grønlandske
og islandske Plantelister, til «Flora danica» og til flere
floristiske Værker.

E. Rostrup.


Vahl, Johan, 1799-1875, Officer, Broder til foran nævnte
J. L. M. V., fødtes 18. Marts 1799 i Kjøbenhavn. Han traadte
1808 ind i Hæren som Volontær, blev 1811 Kadet, 1813 Stykjunker
og 1815 Sekondlieutenant i Artilleriet. I 1827 fik han
Premierlieutenants Karakter (Graden opnaaede han i 1830) og var 1833-39
anden Skoleofficer ved den militære Højskole, hvorefter han rejste
til det sydlige Udland. 1840 blev han Sekondkapitajn ved 16. Batteri
og udnævntes 1842 til Chef for 2. Artilleriregiments Pontonnérkompagni,
hvad der gav Anledning til, at han i «Militært Repertorium»
2. Række gav en Beretning om Kompagniets Arbejder
og Foretagender i Anledning af det tyske Forbunds 10. Armekorpses
Koncentrering ved Lüneburg. Udnævnt til Major 1849
blev han Kommandør for Fæstningsartilleriet i Fredericia, i hvis
Forsvar han deltog, og under hvilket han blev saaret. I 1850
og 1851 var V. paa Als ved Belejringsartilleriet, hvorefter han
ansattes som Kommandør for det holstenske Forbundskontingents
Artilleri, i det han erholdt Oberstlieutenants Karakter og i 1854
Anciennitet som saadan. 1856 blev V. Chef for 2. Artilleriregiment,
karakteriseredes 1861 som Oberst og ansattes ved Mobiliseringen
1863 som Kommandør for Artilleriet i Danevirkestillingen;
i Febr. 1864 blev han højstkommanderende Artilleriofficer
ved den aktive Armé, hvilken Stilling han varetog til Fredslutningen.
I 1865 afskedigedes han som Generalmajor. 1862 var han
bleven Kommandør af Danebrog. – V., som 1. Juni 1843 var
bleven gift med Louise Margrethe Hempel (f. 18. Febr. 1817 d. 29. Dec.
1900), Datter af Major ved det holstenske Regiment Just Henrik H.,
var et Pligtmenneske og en nobel Karakter; da han forlangte meget
af sine underordnede som af sig selv, var han frygtet, men
tillige afholdt. Hans Manipulationsreglement (1834) var saa udmærket
affattet, at det holdt sig i o. 50 Aar. Han døde 7. Juni
1875 i Fredensborg.

Erslew, Forf. Lex.

P. N. Nieuwenhuis.


Wahl (eller du Wahl), Johan Salomon, 1689-1765, Maler,
var født i Chemnitz. Han var Elev 1705-11 af den sachsiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free