- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
162

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wahl (eller du Wahl), Johan Salomon, 1689–1765, Maler - Vahl, Johannes, 1831–1901, Bibliothekar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hofmaler David Høyer i Leipzig og blev efter at have skabt sig
et Navn som Portrætmaler i Tyskland 1719 indkaldt til Danmark.
Her blev han 1730 Hofmaler og syv Aar senere tillige, efter den
yngste Grodtschillings Død, Kunstkammerforvalter. 1744 optog
Akademiet i Florents ham som Æresmedlem. W. var den mest
benyttede Portrætmaler i Danmark i Slutningen af Frederik IV’s
og under hele Christian VI’s Regeringstid. Han er den betydeligste
Repræsentant her i Landet for den Retning i Portrætmaleriet, der
oprindelig var udgaaet fra Ludvig XIVs Hofmalere, og som fra
det franske Hof bredte sig ud over det øvrige Evropa. Det gjaldt
mindre om at gjengive den enkelte Personligheds individuelle
Ejendommeligheder end at paatrykke enhver visse bestemte,
konventionelle Manerer i Holdning, Bevægelse og Udtryk, alt efter
vedkommendes Kjøn og Stilling i Samfundet. W.s Portrætter af
Kongefamilien og af de øverste i Rangen ere ganske sikkert de stiveste
og pompøseste Portrætter, der findes her i Landet, men ogsaa
naar han vendte Blikket mod sine Jævninge eller ned ad mod de
lavere Samfundslag, ere hans Portrætfigurer omgivne af en Skal af
Konveniens (hans Selvportræt, Henrik Krocks, Hofnarren Otto
Kyhls, Drakenbergs Portrætter); selv Frederik IV’s og Anna Sofie
Reventlows spæde Drengebarn viser sig i W.s Billede (paa
Holsteinborg) med fornemme Lader. Den yndede Portrætmalers
Billeder have sikkert været efter Bestillernes Ønske, og ud fra den
Betragtning have de Interesse, fordi de vise, hvorledes Datidens
Mennesker ønskede at opfattes. Imidlertid er der dog et og
andet af W.s Portrætter, hvori det individuelle glimtvis gjør sig
gjældende. Det bedste i den Henseende er vel Portrættet af den
djærve Poul Løvenørn. – W.s Hustru, Marie Sophie (f. 1689),
døde 1760.

Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
E. F. S. Lund, Katalog over Frederiksborg-Samlingen.

Francis Beckett.


Vahl, Johannes, 1831-1901, Bibliothekar, blev født 1. Jan.
1831 i Aalborg og var Broder til ovennævnte Præst Jens V. Han
blev 1849 dimitteret fra Aalborg Kathedralskole og kastede sig
over det medicinske Studium, som det trods økonomiske
Vanskeligheder lykkedes ham ved en usædvanlig Energi at afslutte med
Embedsexamen med 1. Kar. 1857. Han blev Kandidat paa
Frederiks Hospital og havde gode Udsigter som Læge, men hans
udpræget boglige Interesser, der allerede i Skolen vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free