Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vahl, Martin, 1749–1804, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendte saa meget paa sit Bibliothek. Han ansøgte Fonden ad
usus publicos om et rentefrit Laan paa 500 Rbdl. til Udgivelsen af
«Symbolæ»; de 100 Rbdl. bleve tilbagebetalte, de resterende 400
magtede han ikke; de bleve eftergivne Enken og Børnene efter
hans Død. Han havde uden Tvivl en god Støtte i sin Ven
Hofman-Bang (I, 504), og det sidste Brev, denne modtog fra V.,
3 Maaneder før hans Død, slutter saaledes: «Ugjærne gjør jeg det,
men min Kone har paalagt mig det at bede Dem om Smør til
Vinteren. Pengene kan jeg ikke præstere derfor førend paa hin
Side af næstkommende Aar, og disse véd jeg, De behøver saa
vel som enhver anden Mand; min Kones Argument er, at hun
behøver Smør, og at mine Grunde ikke ere gjældende mod hendes.
Jeg overlader til Dem, gode Ven, at dømme os imellem». Et
haardt Stød fik han 1797. I det Aar skulde Professoratet i
Botanik, der var bleven udskilt fra Medicinen, besættes. V. søgte det,
men blev forbigaaet for den 10 Aar yngre Viborg, der som Botaniker
ikke var værdig at løse hans Skotvinge. V. tog sig dette
overordentlig nær og udtalte – i Brev –, at det ikke var gaaet
regelmæssigt til ved Besættelsen; Kancelliet skulde have udsat at
gjøre Indstilling om V.s Ansættelse for at opnaa Gage for ham;
imidlertid havde Viborg, hvis Ansøgning overhovedet ikke var
kommet til Kancelliet, ved Protektion opnaaet, at der blev udvirket
en kongl. Resolution, der gik ud paa, at Kancelliet strax
skulde skrive en Bestalling for ham og samme Dag fremlægge den
i Statsraadet til Underskrift; man indbildte Kronprinsen, at V. ikke
skøttede om Pladsen, og at han aldrig havde læst i den botaniske
Have. Da Kronprinsen fik denrette Sammenhæng at vide, blev
han meget opbragt over at være ført bag Lyset og bad V. om
«at komme igjen», han vilde stræbe at gjøre den Fornærmelse
god igjen, der var vederfaret ham. Men sket var sket. V. fandt
sig dog beføjet til at begjære Underretning af Kancelliet om «hvad
Embede eller Fag hans Majestæt har tiltænkt mig, og paa hvad
Maade hans Løfte skal opfyldes, da Professio botanica formodentlig
ikke var det, der kunde henregnes til mit Fag». Det var udbasuneret
i Byen, at V. ikke var gaaet den rigtige Vej, hvortil
han bemærker, at har han ikke haft anden Nytte heraf, saa har
han dog den, at han kan oplyse sine Landsmænd om, at Snigveje
ere de rigtige, de af Regeringen anordnede de urigtige. Ogsaa
som Nordmand følte han sig brøstholden ved denne Lejlighed.
4 Aar senere, da Viborg blev Direktør for Veterinærskolen, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
