Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar II, 1170–1241, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lands Historie. Kongen var sammen med sin Søn Valdemar paa
Jagt paa Lyø, da Grev Henrik af Schwerin brød ind i Teltene og
efter en kort Kamp førte Kongerne som Fanger til sine Skibe.
Grev Henrik vilde hævne, at V. formentlig med urette havde paa
sin Sønnesøns Vegne under Grevens Fraværelse i det hellige Land
taget Halvdelen af Borgen Schwerin i Besiddelse, i det den var
stillet som Pant for Henriks Broderdatter Odas Medgift. Henrik
førte Fangerne til sin Borg Lenzen, derpaa til et Slot Dannenberg
paa den venstre Elbbred. I Danmark vakte denne Daad
Forfærdelse og øjeblikkelig Raadvildhed. Grev Albert overtog Posten
som Rigshøvedsmand, og de danske henvendte sig først og
fremmest til Paven om Hjælp. Efter at Kejser Frederiks Bestræbelser
for at faa Kongen udleveret til sig vare mislykkede, gjordes der i
over et Aar forskjellige Forsøg paa at faa en Overenskomst med
Grev Henrik i Stand; de stillede Vilkaar vare saare haarde, og
de danske siges selv at have afbrudt Forhandlingerne. De
forbundne tyske Fyrster, der havde frigjort sig for Lydighed under
V., faldt da ind i Holsten; Albert tabte et Slag ved Mølln (Jan.
1225), han toges til Fange og sattes i Fængselet i Schwerin,
hvorhen nu Kongerne vare førte. Lybek faldt fra Danmark, og
Hamborg overgav sig til Grev Adolf. Nu var der ingen anden Udvej
mulig end at slutte en Overenskomst paa de haardeste Vilkaar.
Kongen skulde udrede 45000 Mark Sølv og mange andre Ydelser,
han skulde afstaa alle Lande syd for Ejder og Landene i Venden
med Undtagelse af Rygen og hvad der hørte til denne Ø. V. og
de andre Fanger skulde løslades af Fængselet efterhaanden som
Dele af Løsesummen betaltes.
Ved Juletid 1226 vendte V. tilbage til Danmark, og endnu i
nogle Maaneder efter Frigivelsen holdt V. sig i Ro, men da
vaagnede Hævnlysten hos ham, og han blev af Pave Honorius løst fra
den Ed, han havde svoret Grev Henrik. Han faldt ind i Holsten,
men Slaget ved Bornhøved 22. Juli 1227 bragte ham et afgjørende
Nederlag; selv mistede han i Kampen det ene Øje. Fra nu af
skiftede V.s Politik helt Karakter. Ved Forhandlinger med Grev
Henriks Enke opnaaede han i Slesvig 1230 en Overenskomst,
hvorved Løsesummen betydelig nedsattes, og de unge Prinser, som
vare gaaede i Fængsel i Stedet for deres Fader og Broder, kunde
vende hjem til Danmark. Med de nordtyske Fyrster indgik V.
venskabelige Forbindelser; hans Søn Abel ægtede en Datter af Grev
Adolf af Holsten, og hans andre Børn søgte sig Ægtefæller i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
