- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
186

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Atterdag, –1375, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Angreb paa Helsingborg endte med deres fuldstændige Nederlag, og
V. fik Magnus til helt at bryde med de svenske Stormænd, mens
Haakons Bryllup med Margrethe nu fejredes. Senere blev det
dog anderledes. Svenskerne fordrev Folkungerne og indkaldte
Albrecht af Meklenborg; Hansestæderne sluttede 1367 i Køln det
store Forbund og forenede sig med alle V.s fyrstelige Modstandere.
Forholdene vare saa truende, at V. greb den fortvivlede Udvej at
forlade sit Rige, hvis Styrelse han overlod Rigsraadet med Drosten
Henning Podebusk i Spidsen; i Foraaret 1368 rejste han til
Tyskland. Her lykkedes det ham dog ikke at skaffe Hjælp, og
Danmark selv kunde til Trods for sej Modstand ikke udholde Kampen
mod de talrige Fjender; saa maatte Rigsraadet kjøbe Freden i
Stralsund (1370) ved store Indrømmelser til Hanseaterne og bl. a.
overlade dem Hovedslottene i Skaane som Pant for 15 Aar.
Derefter trak Fyrsterne sig efterhaanden ud af Striden, og 1372 kunde
V. vende tilbage.

I sine sidste Leveaar rettede V. især sine Tanker mod
Sønderjylland, hvor hans Svoger Valdemars svagelige Søn Henrik kun
var Herre af Navn, mens Landet var udstykket til Panteherrer,
hvoraf de holstenske Grever vare de vigtigste. Her trængte V. sig
ind; han understøttede Hertugen, kom i Besiddelse af flere af
hans Slotte og fik hans Tilladelse til at indløse Gottorp fra
Holstenerne. Alt var dog endnu usikkert og svævende, da Hertug
Henrik døde i Sommeren 1375, og til Uheld for Danmark fulgte
V. ham i Graven faa Maaneder efter; 24. Okt. døde han paa
Gurre, dette Slot, hvortil Sagnet eller snarere senere Historikeres
Misforstaaelser have knyttet ham saa fast sammen med Tove, som
i Virkeligheden hører hjemme i Valdemar I’s Historie.

Faa af Danmarks Konger have øvet en større Gjerning end V.;
desto beklageligere er det, at Kilderne kun i ringe Grad tillade
os at trænge ind i hans Personlighed. Stærkest fremtræder hos ham
en overordentlig Energi og en umaadelig Virkelyst. Tidlig og
sent er V. paa Færde og sysler med de forskjelligste Anliggender;
han er ivrig optaget af alt, hvad der kan tjene ham og hans
Folk til bedste. Men der har nok været noget springende og
uroligt over hans Virketrang, og denne Uro mærkes ogsaa i hans
Rejselyst, der bl. a. fører ham til det hellige Land (1346) og siden
til baade Kejser og Pave (1363-64). Beslægtet hermed er ogsaa
det fantastiske Træk, der undertiden træder frem hos V., som
naar han i Halvtredserne er inde paa Planer om at indblande

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free