Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar (V), o. 1315–64, Hertug af Sønderjylland og en Tid dansk Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stedet foretrak han dog at lade Tronen staa ganske ubesat, mens
han selv sad inde med hele Rigets vestlige Halvdel.
Grev Gert beholdt sit Formynderskab over V., saa længe det
paa nogen Maade kunde forsvares, og først 1336 traadte han
tilbage. Den nu voxne Hertug var dog meget utilfreds med sin
mægtige Morbroder og ønskede intet hellere end helt at sprænge
de Baand, hvormed denne havde knyttet ham til sig; da paa
denne Tid Christoffers Søn Junker Valdemar traadte frem med
Krav paa Danmark, nærmede V. sig til ham. Grev Gert søgte
at holde ham fast, og flere Gange maatte V. forpligte sig til at
staa sammen med ham mod Christoffers Arvinger; et Forlig i Febr.
1340 stillede endog i Udsigt, at han skulde overtage Grevens Pant
i Nørrejylland mod selv at pantsætte ham sit eget Land i Stedet.
Nu rejste imidlertid Jyderne sig til Opstand, Hertugen synes at
have spillet under Dække med dem, 1. April faldt Gert i Randers
for Niels Ebbesens Haand. Hastig søgte hans Sønner at naa til
Enighed med Junker Valdemar, men det lykkedes dog V. at komme
med ved de Aftaler, der nu bleve trufne, og i Maj 1340 fastsloges
paa den ene Side, at V. skulde overtage Holstenernes Pant i Jylland
omtrent paa den Maade, som det havde været paa Tale i Februar,
paa den anden, at Junker Valdemar skulde ægte hans Søster
Helvig og have den nordligste Del af Jylland som Medgift, medens
Resten skulde udløses efterhaanden ved Hjælp af en stor Skat af
Landets Indbyggere. Ved Pinsetid fejrede V. sin Søsters Bryllup
paa Sønderborg Slot, og derefter drog han og hans danske Frænde
til Viborg Landsting, hvor Valdemar blev taget til Konge.
Det var store Ofre, V. havde maattet bringe for at rede sig
ud af sin vanskelige Stilling mellem Holstenerne og Danmark,
men han havde i det mindste opnaaet at komme i det nærmeste
Forhold til den ny Konge. Holstenerne derimod saa med onde
Øjne paa ham og paastod, at han var medskyldig i Gerts Død;
da V. i 1342 kom paa et Jagtbesøg hos de unge Grever, blev han
taget til Fange og slap først løs halvandet Aar efter paa haarde
Vilkaar. Kong V. synes ikke at have ydet ham synderlig Støtte;
Nørrejylland gled efterhaanden ud af hans Hænder, og naar han
for de oppebaarne Pantesummer skulde have indløst sit eget
Hertugdømme, lykkedes det kun med de to nordligste Tredjedele;
den sydligste og vigtigste med Byerne Slesvig og Flensborg og
Hovedslottet Gottorp forblev i de holstenske Grevers Besiddelse.
Endda var V. stadig i Pengenød, og af de gjenerhvervede Dele af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
