- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
208

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valeur, Johannes, 1700–71, Borgmester - Walgensten, Thomas Rasmussen, –1682, Landsdommer - Valkendorf, Christian Eriksen, –1648, til Erikstrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der som ung boede i Ewalds Hus, udtaler som sin Overbevisning,
at V. var Digteren Johannes Ewalds virkelige Fader.

Tilskueren 1901, S. 235 ff.
L. Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds V, 245.

Louis Bobé.


Walgensten, Thomas Rasmussen, –1682, Landsdommer,
født paa Gulland, er vistnok den Thomas Erasmi Gotlandus, som
1644 dimitteredes fra Viborg Skole til Universitetet, hvor han lagde
sig efter Mathematik og allerede 1651 begyndte Udgivelsen af
Almanakker, som han med kongl. Privilegium fortsatte med faa
Afbrydelser til 1682. Senere studerede han i Leiden, hvor han
immatrikuleredes 1657 og atter 1669; 1664 var han i Paris og gav
sig af med at slibe Glas. I det hele var han en Mand med forskjellige
Talenter, og 1670 udnævntes han til Inspektør ved Kongens
Modelkammer, saaledes at han tillige skulde have et vist
Tilsyn med alle Byggeforetagender i Kjøbenhavn. Ogsaa ved Indretningen
af det kongelige Bibliothek (1670-72) anvendtes hans
Evner; Udsmykningen af dettes skjønne Sal synes at være hans
Værk. 1676 sendtes han til sin Fødeø, hvor han under den danske
Okkupation var Kommissarius og Landsdommer; han ejede her
Lille Hästnäs og døde 1682. Gift med Magdalene Jacobsdatter
fra Gulland og senere med Birgitte Mandix, der som Enke afhændede
hans Bibliothek og andre Samlinger til Kongen.

Personalhist. Tidsskr. II; 3. R. IV, 198 ff.

G. L. Wad.


Valkendorf, Christian Eriksen, –1648, til Erikstrup,
var en uægte Søn af nedennævnte Erik V. (d. 1605); men selv brugte
han aldrig Navnet Valkendorf, end ikke efter at han var bleven
adlet, og skjønt han og Broderen som ufri førte et efter Faderens
Slægtmærke dannet Vaaben, fik han ved sin Optagelse i adelig
Stand et helt nyt Vaaben. Men ellers var Forholdet vitterligt
nok for alle, hvilket bedst ses af, at Erik V., der alt 1585 havde
erhvervet kongl. Tilladelse for C. E. og hans Broder Herluf E. til at
være fri for at deles til Stavns, 1602 sammen med begge disse
Sønner solgte Christoffer Valkendorfs Gaard ved Stranden i Kjøbenhavn
til Kongen, ligesom C. E. ogsaa 1604 stod Fadder ved
en adelig Barnedaab. Han deltog i Kalmarkrigen og fik her Lejlighed
til at udmærke sig i saa høj Grad, at Kongen 4. April 1616
til Belønning optog ham i adelig Stand. En medvirkende Aarsag
til denne paa de Tider sjældne Udmærkelse har dog vistnok været,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free