- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
210

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Christoffer, 1525–1601, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1574 kalder ham «vir genere, virtute et eruditione vere nobilis,
litterarum et litteratorum fautor egregie litteratus», dersom den
Mand, der betegnes med disse hædrende Ord, manglede de første
Betingelser for med rette at kaldes saaledes.

For V.s Dannelse taler ogsaa, at han tidlig ansattes i
Statstjenesten, i det han allerede 1551 forekommer som en af Kongens
Sekretærer. Han var i denne Stilling, da han 1554 paa Livstid
forlenedes med Provstiet i Bergen. Denne Forlening, der nærmest
var en Lønning for hans Tjeneste i Kancelliet, krævede dog ikke
hans personlige Nærværelse. Anderledes forholdt det sig derimod,
da han 4. Marts 1556 forlenedes med Bergenhus, Vardøhus og
nogle andre Len, der vare lagte derunder; thi det var en Stilling,
der ikke blot krævede en Mand med Klogskab og Karakterstyrke,
men ogsaa, at Manden var paa sin Plads. I Bergen havde de
hanseatiske Kjøbmænd og Haandværkere nemlig i Tidernes Løb
udviklet en Selvraadighed og Voldsfærd, der gjorde Livet næsten
utaaleligt for de indfødte Borgere, naar de ikke vilde lade de
fremmede raade paa alle Punkter, hvor Sammenstød kunde
befrygtes. Mord og Mandslæt hørte til Dagens Orden, og det var
vanskeligt for en Nordmand at opnaa Ret, naar han var kommen i
Strid med en af de overmodige «Garper». I Stillingen som
Lensmand paa denne vanskelige Post viste V. baade Besindighed, Kraft
og Udholdenhed, saa det i faa Aar lykkedes ham at kue
Hanseaternes Hovmod og bringe forholdsvis rolige og ordnede Forhold
til Veje, især efter at han ved Besøg i Kjøbenhavn i Christian III’s
sidste Tid havde sikret sig, at han havde Regeringens Medhold i
de Forholdsregler, han fandt tjenlige til at hævde den norske
Haandværker- og Handelsstand over for Hanseaternes hensynsløse
Overgreb. Samtidig havde han som Lensmand over Finmarken
henledet Opmærksomheden paa, at der maatte træffes
Forholdsregler for at hæmme Englændernes Handel med Russerne ad
Søvejen nord om Norge, en Sag, hvori han ogsaa vandt
Regeringens fulde Bifald.

Da den Fasthed, hvormed V. var optraadt over for Tyskerne
i Bergen, havde vakt Røre i Hansestæderne, indkom der Klager
fra disse til den nye Konge (Frederik II) over Lensmandens
Optræden, og da Kongen mulig ikke vilde lægge sig for meget ud
med Lybekkerne, hvis Støtte han kunde behøve under de truende
politiske Forviklinger med Sverige, var det formodentlig
Anledningen til, at V. 1560 afløstes af en anden Lensmand. Hvad han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:32 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free