- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
212

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Christoffer, 1525–1601, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var uddøet, saa at der ikke fandtes flere end 4 eller 6 bosiddende
Mænd, hvilke dog maatte udrede lige saa meget i Skat som
andre Tinglag, der vare bedre befolkede; hvis der ikke i Tide
raadedes Bod derpaa, vilde Landet blive øde og Folket lide den
største Nød. Desuden vare de kirkelige Forhold i høj Grad
opløste, da der hidtil havde manglet ordentligt Tilsyn med Præsterne
paa Øen. Heri tilvejebragte V. en betydelig Forbedring, da han
fik den hæderlige Mourits Christensen Glad (VI, 89) indsat som
Superintendent paa Landet. I en senere Skrivelse fra denne til
Sjællands Biskop bad han ham takke V. paa hans egne og
Embedets Vegne. «Mig har han haandhævet som en kristen Mand,
og har han ogsaa alvorlig lagt en Haand paa med mit Embede,
saa at det gaar, Gud være des Lov! meget ordentlig baade med
Personerne og med Religionen».

Da V. saa vidt mulig havde bragt Orden i de, særlig under
den langvarige Krig med Sverige, opløste gullandske Forhold,
aftraadte han 1573 Visborg Slot til en anden Lensmand og vendte
tilbage, i det Roskildegaards og Skjoldenæs Len vare ham
overdragne, men kun for snart efter sammen med Rigsraaderne Jørgen
Lykke og Bjørn Andersen at afgaa til Norge, da der ogsaa her
rundt om i Landet var meget at bringe i Lave. Den af
Kommissionen foreslaaede «Skik og Ordning» fik 28. Maj 1574 kongl.
Stadfæstelse. – Efter at V. saaledes i en lang Aarrække var anvendt
paa de vanskeligste Udposter i den dansk-norske Stat, kom han
fra Begyndelsen af 1574 i Spidsen for en vigtig Gren af
Centralstyrelsen, i det han udnævntes til kongl. Rentemester, en Post,
hvortil han med sin store Arbejdsomhed, strænge Redelighed og
stærke Ordenssans særlig egnede sig. Efter Peder Oxes Død i
Okt. 1575 kan man med Føje kalde C. V. Rigernes Finansminister,
om han end ikke bar denne Titel. 1577 fik han Sæde i Rigsraadet.
Med Norge bevarede han paa flere Maader Forbindelsen, navnlig
efter at han 1578 var bleven forlenet med Ryfylke, Jæderen og
Dalerne (Stavanger Len), som han beholdt indtil sin Død. Ogsaa
nordenfjælds havde han endnu Forlening. I Danmark fik han Tid
efter anden en Række Len, efter at han allerede 1574 havde
fratraadt Roskildegaard. Nævnes kan saaledes: Salling Herred
i Fyn 1574-80, Vor Frue Kloster i Roskilde 1575, Jungshoved
1583-87, Vordingborg 1589-92, Helsingborg 1592-95 og
Odensegaard med St. Knuds Kloster 1595-97, Jungshoved 1597-1601.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free