Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Christoffer, 1525–1601, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hurtig Retspleje mod den bekjendte Fribytter Mogens Heinesen
(VII, 274), som han havde ladet dømme til Døden af
Raadstueretten i Kjøbenhavn og kort efter lod henrette, uden at der gaves
Lejlighed til at indanke Sagen for en Herredag. Lindenov og
den afdødes Enke anlagde derfor Sag mod V. for en Herredag i
Kolding, hvor det endte med et Forlig, der gav den henrettede
Oprejsning, medens V. gik ind paa at betale en betydelig
Erstatning til Enken og til Lindenov. Vistnok kan det ikke betvivles,
at M. Heinesen ved sine Bedragerier og Voldsgjerninger havde
fortjent den Straf, der overgik ham; men i Sagens Behandling
havde V. dog ikke gaaet frem med den Besindighed og Klogskab,
som ellers udmærkede ham, noget der maaske har sin Forklaring
deri, at M. Heinesen i høj Grad havde misbrugt den Tillid, V. i
sin Tid havde vist ham ved at skaffe ham Eneretten til Handel
paa Færøerne. Sagens Udfald var vistnok Grunden til, at V.
samtidig udtraadte af Regeringsraadet, hvortil vel ogsaa hans
Uoverensstemmelse med hans Kolleger angaaende Raadets Optræden over
for Enkedronningen kan have bidraget. Han vedblev dog
fremdeles at være Rentemester og Medlem af Rigsraadet. Senere kom
han ogsaa oftere til at vikariere i Regeringsraadet, naar nogle af
dets Medlemmer havde Forfald, ligesom han 1594 benyttedes som
Regeringskommissær paa Gulland i Anledning af Almuens Klager
over den onde Medfart, de maatte lide af Fogeder og andre.
Ved Christian IV’s selvstændige Overtagelse af Regeringen
1596 blev V. beskikket til den høje Stilling som Rigshofmester, en
Post, der ikke havde været besat siden Peder Oxes Død, om end
V. som Rentemester faktisk havde besørget en Del af de
Forretninger, som plejede at ligge under Rigshofmesterens Embede. Til
dette sidste Tidsrum af V.s Liv knytter sig det bekjendte Sagn
om et personligt Sammenstød mellem ham og Tyge Brahe, hvilket
mentes at have givet Anledning til, at den store Astronom for
stedse forlod Fædrelandet. Men paalidelige historiske Kilder give
ikke Sagnet Medhold, saa der ikke kan tillægges det nogen
Betydning. Ogsaa i sin ny Stilling vedblev C. V. at tjene Konge og
Fædreland med samme Nidkjærhed og Troskab som altid lige til
sin Død, 17. Jan. 1601. Han jordedes i Vor Frue Kirke i
Kjøbenhavn. Ligesom de samtidige berømte Regeringsmænd, de kongl.
Kanslere Johan Friis og Niels Kaas og hans tro Ven, Rigens Kansler
Arild Huitfeldt, forblev han altid ugift. – En samtidig, der kunde
vide god Besked (Sivert Grubbe), skrev ved V.s Død i sin Dagbog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
