Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Erik, –1522, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krabbe, til hans Eftermand, men Prins Christian fik sin Fader til
ved Henvendelse til Pave Julius II (hvad der stred mod
Haandfæstningens § 6) at udvirke Provision for E. V. (16. Avg. 1510),
hvorefter denne indviedes i Rom. E. V. har siden med Styrke
paastaaet, at han kun mod sin Vilje lod sig bevæge til at
modtage den høje Værdighed, der da heller ikke bragte ham varig
Lykke.
Han kom først 1511 til sit Sæde, og i 1513 mødte han i
Kjøbenhavn ved Forhandlingerne om Christian II’s dansk-norske
Haandfæstning. 1514 kronede han den unge Konge i Oslo, 1515 var han
Formand for det Gesandtskab, der hentede Dronning Elisabeth fra
Nederlandene. Først nu har han egentlig kunnet begynde sin ivrige
og hæderlige Virksomhed ved sit Ærkesæde. Han lod bl. a. med
stor Energi bygge paa den længe forfaldne Domkirke, hvorom hans
Vaaben i denne endnu minder. Mange Planer optoge hans Tanker,
deriblandt Udnyttelsen af Norges metalliske Rigdom og
Gjenoptagelsen af Nordmændenes Fart paa det i de sidste Menneskealdre
opgivne og forglemte Grønland. For Gudstjenesten i den norske
Kirkeprovins sørgede han ved at lade trykke et norsk Breviarium
i Paris 1519 og et norsk Missale i Kjøbenhavn s. A., den første
bekjendte Anvendelse af Bogtrykkerkunsten til særlig norsk Brug.
Udgivelsen af den første Kirkebog besørgedes ved den senere
Biskop i Oslo, Hans Reff, og af den sidste ved E. V.s senere
Eftermand Olaf Engelbrechtsen, der alt da nød megen Anseelse og
var Official i Throndhjem.
E. V. havde i sin Tid nydt Christian II’s højeste Gunst, men
det varede ej længe, inden dette Forhold ganske forandredes,
noget, hvorfor visselig den hele Skyld falder paa Kongen. Først
maatte Ærkebispen finde sig i meget haarde Pengeudpresninger,
der allerede begyndte, før han tiltraadte Sædet, og stadig gjentoge
sig, hvorved dog maa erindres, at Norges Metropolitan tillige var
Indehaver af store verdslige Len. Alene i 1519 paalagdes der
ham saaledes en Skat af 9000 Mark i rede Penge. Han maatte
dertil samtidig deltage i Krigen mod de svenske i Jæmteland og
til Stadighed underholde en forholdsvis stor væbnet Styrke.
Throndhjems Ærkestift var dog ogsaa stort og meget indbringende, især
siden dets Indehavere i den senere Tid dreve en overmaade stor
og fordelagtig Fiskehandel. E. V. er den første Ærkebisp, der
ses (i Lighed med Ærkebispen af Lund paa Bornholm) at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
