- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
226

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallich, Nathanael, 1786–1854, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da han i 1832 vendte tilbage til Indien, blev det ham strax
overdraget at lede en Expedition til den nylig erhvervede Provins
Assam, særlig for at undersøge Betingelserne for Thedyrkningen.
Atter i 1842 maatte han, for at styrke sit Helbred, drage til Kap,
hvor han opholdt sig i længere Tid, og i 1847 forlod han for
stedse Indien og levede Resten af sit Liv i London, hvor han
følte sig mest hjemme, og hvor han fremdeles førte et arbejdsomt
Liv i videnskabelige Kredse; han var bl. a. ogsaa et virksomt
Medlem af Komiteen for den store Udstilling 1851. W. nød megen
ydre Anerkjendelse, var Medlem af en Række videnskabelige
Akademier (i London, Edinburgh, Paris, Berlin, Miinchen), deriblandt
ogsaa af det danske Videnskabernes Selskab (1826); allerede 1821
udnævntes han til Æresdoktor ved Kjøbenhavns Universitet, og
mange Planter ere opkaldte efter ham. W. døde 28. April 1854
og fik et i høj Grad hædrende Eftermæle af Datidens engelske
Botanikere, af hvilke den berømte Sir William Hooker omtaler
ham som «vor uvurderlige, prøvede og lærde Ven, hvis Navn vil
blive elsket og hædret, saa længe den botaniske Videnskab vil blive
dyrket» og tilføjer «at faa – om nogen i det 19. Aarh. – have
bidraget saa meget til at fremme Botanikkens Sag som Dr. W.».
Han havde, allerede medens han levede i Indien, skjænket en
betydelig Mængde engelsk-indiske Bøger og indiske Oldskrifter til
Kjøbenhavns Universitetsbibliothek, og han testamenterede sin
omfattende Korrespondance med Samtidens berømte Botanikere til
den botaniske Have i Kew.

W. beskrives af sine samtidige som en elskværdig og livlig
Mand, der ved Siden af sin videnskabelige Interesse yndede
Selskabelighed og førte et meget gjæstfrit Hus i Calcutta. Han ægtede
i 1823 Sophie Colling, Datter af en engelsk Oberst C.; som Enke
forblev hun i London, hvor hun døde i Firserne og efterlod 3
Sønner og 4 Døtre, af hvilke flere endnu leve i England. Portrætter
af W. og hans Hustru, der efter Maleriet at dømme har været en
Skjønhed, ejes af nuværende Grosserer N. F. Wallick, Søn af
Theatermaler Arnold W., der skjønt Broder til Botanikeren
Nathanael W. skrev sit Navn lidt anderledes, i det han erstattede h med
k for at adskille de to Linjer af Slægten.

Dansk Folkelæsning II.
Hooker, Journ. of Botany 1854 S. 185.
Bonplandia 1854 Nr. 12.
Breve til J. W. Hornemann i den bot. Haves Bibliothek.

E. Rostrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:20 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free