- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
258

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varberg, Rudolf Peter Kristian, 1828–69, Journalist og Politiker - Warburg, Christian Arenholt, 1813–95, Fabrikant og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sebastian V. var Boghandler; hans Moder hed Louise Frederikke
f. Heldt. R. V. blev 1845 Student, gik 1848 frivillig med i Krigen
og rykkede op til Sergent, men gjenoptog derefter sine Studier og
blev 1854 juridisk Kandidat. 1855 blev han Revisionsassistent ved
Landstinget, 1859 Landstingssekretær og 1862 Justitssekretær ved
Sø- og Handelsretten. Allerede 1845-47 ydede han Bidrag til
«Korsaren», var 1848-51 Medarbejder af «Kjøbenhavnsposten»,
som da var yderlig demokratisk, og sluttede sig Dec. 1852 til
«Dagbladet» og endelig Nov. 1860 til «Folkets Avis». Her skrev
han i 7 Aar de fleste ledende Artikler, medens han tidligere
fortrinsvis i Blade og Tidsskrifter havde været litterær Anmelder. Dog
havde han 1852-55 udgivet 3 politiske Flyveskrifter, bl. a. «Hvad
har Rigsdagen udrettet?» (1855), en velskreven Oversigt over
Rigsdagens Virksomhed. 1864-66 var V. Medlem af Rigsdagens
Folketing for Frederiksborg Amts 4. Kreds, men kunde ikke opnaa
Valg til det samtidige Rigsraads Folketing og trak sig derefter
tilbage fra Rigsdagslivet. Han hørte til det national-liberale Parti,
men til dets venstre Fløj, og udtalte saaledes, at han foretrak
Junigrundlovens Landsting af Hensyn til Folkets Mistillid til
Novemberforfatningen, og at han holdt Kongevalg for en Absurditet
efter Slesvigs Tab. Han ønskede fremdeles en progressiv
Indkomstskat og talte imod den overdrevne Tro paa det kongl. Theaters
Betydning for Folket, ja vilde endog nægte Statstilskuddet dertil,
fordi det styredes af Tyskeren Kranold. Han tog ivrig Del i
Forhandlingerne om den nye Straffelov og paaviste flere Mangler, som
rettedes efter hans Henstilling (Straf for Duel, for Brud paa
Brevhemmelighed og Tillistelse af legemlig Omgang).

I sine Studenterdage var han bleven nøje knyttet til Fr. Dreier
(IV, 329) og hans Kreds (skrev 1853 i «Fædrelandet» Nr. 166-68
en meget sympathetisk Levnedsskildring af D.), og var siden lige til
sin Død, 8. Maj 1869, en afgjort og overbevist Fritænker, særlig
Fornægter af Sjælens Udødelighed (se hans sidste Udtalelse «Mit
Skriftemaal» i «Theori og Praxis» I, 164-70). – V. havde 186r
ægtet Karen Emmerentze Sønnesen (f. 3. Sept. 1839 d. 9. Juli 1865)
og 1866 hendes Søster Konradine Susette (f. 23. Jan. 1849), Døtre
af Gaardejer Ole Chr. S. og Lucie Emmerentze f. Key.

Erslew, Forf. Lex.
Dagbladet og Folkets Avis 10. Maj 1869.

Emil Elberling.


Warburg, Christian Arenholt, 1813-95, Fabrikant og Forfatter,
var Søn af Strømpefabrikant Ludvig Christian W. (f. 15. Sept.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free