Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warncke, Theodor Sophus, 1822–90, Læge - v. Warnstedt, Adolf Eduard Friederich Johannes, 1813–94, politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. Warnstedt, Adolf Eduard Friederich Johannes, 1813—94,
politisk Forfatter, var Søn af Kammerherre Franz Ludwig v. W.
(f. 1. Juni 1783 d. 4. Juli 1840) til Løjtmark og Espenæs paa
Svansen og Lucie f. Matthiesen (f. 7. Dec. 1786 d. 26. Nov. 1870) og
fødtes i Slesvig 9. April 1813. Efter at have studeret ved
Universiteterne i Kiel og Gøttingen tog han juridisk Embedsexamen i Kiel
1837 og var i nogle Aar Amtssekretær i Reinbeck. 1840
udnævntes han til Amtmand i Traventhai, og 1842 fulgte han med J.
Reventlow-Criminil til Kjøbenhavn og ansattes som Deputeret i det
slesvig-holstenske Kancelli. Under Martsbevægelsen 1848 nedlagde
han sin Stilling, traadte i Okt. s. A. ind i den slesvig-holstenske
Regering og modtog ligeledes Valg til Landsforsamlingen. Efter
den lovlige Ordens Gjenoprettelse 1851 forlod han Hertugdømmerne
og udnævntes 1853 til refererende Raad i det hannoveranske
Kultusministerium. 1868-88 var han Kurator ved Universitetet i
Gøttingen og døde 20. Maj 1894. Han var Æresdoktor ved Universiteterne
i Kiel og i Gøttingen. Allerede ved Slutningen af den første
slesvigske Krig udgav han et Par Stridsskrifter, fremkaldte særlig
ved den holstenske Grænseregulering; men det var dog navnlig
umiddelbart før og efter 1864, at han udfoldede en stor agitatorisk
Virksomhed i Skrifter som: «Schleswig-Holsteins Recht,
Deutschlands Pflicht und der Londoner-Tractat» (1863, 3 Opl.),
«Staats- und Erbrecht der Herzogthümer Schleswig-Holstein» (1864, 3 Opl.),
«Das Recht der Erstgeburt in dem schleswig-holstein’schen Fürstenhause»
(1864), «Urkundliche Beiträge zur schleswig-holsteinische
Frage» (1865), « Die Oldenburger und Brandenburger Erbansprüche auf
die Herzogthümer Schleswig-Holstein» (1865) osv. I alle disse i
høj Grad advokatoriske Indlæg for det augustenborgske Tronkrav
udfoldede Forfatteren stor Lærdom og meddelte en Række historiske
Bilag og Brevskaber, der endnu have Betydning; men alligevel
savnede han videnskabelig Forstaaelse af de statsretlige Akter, der
havde afgjort Hertugdømmet Slesvigs Stilling til den danske Krone.
Som alle Datidens Forfattere tillagde han Kong Frederik III’s
Primogeniturstatut fra 1650 en overdreven Betydning, ligeledes
udstrakte han, i uløselig Strid med de historiske Kjendsgjerninger,
den personlige Lensfrihed, som de to regerende slesvigske Hertuger
havde opnaaet 1658, til at gjælde ikke alene for dem selv og
deres mandlige Efterslægt, men for Hertugdømmet sorn saadant for
al Fremtid, og endelig havde han kun et højst ufuldkomment
Kjendskab til Arvehyldingerne 1671 i Rensborg og 1721 paa Gottorp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
