- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
271

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Warnstedt, Adolf Eduard Friederich Johannes, 1813–94, politisk Forfatter - v. Warnstedt, Daniel Nicolaus, 1729–1802, Forstmand - v. Warnstedt, Frederik Carl, 1750–1811, Forstmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derfor oversaa han ganske Danmarks Ret, og hans Udviklinger til
Gunst for den augustenborgske Tronprætendent savne i
Virkeligheden al statsretlig Begrundelse.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftstellerlex.
Allg. Deutsche Biographie XL.

P. Lauridsen.


v. Warnstedt, Daniel Nicolaus, 1729-1802, Forstmand,
blev født 4. Sept. 1729; Faderen var meklenborgsk Kapitajn. Efter at
have været Kammerjunker og Overskjænk i hertugelig pløensk
Tjeneste blev han 1762 udnævnt til kongl. Landstaldmester i
Hertugdømmerne, 1767 til Overførster i Pløen og 1776 til Jægermester
i en Del af Holsten; allerede 1767 var han blevet Hofjægermester,
1774 Kammerherre. Da man 1778 adskilte Jagten fra Skovvæsenet
og fritog C. C. Gram (VI, 163) for at lede dette, blev W. udnævnt
til Overforstmester for Danmark og Hertugdømmerne, med Ret til
atter at træde tilbage til sin Stilling som Jægermester, en Ret han
af Helbredshensyn benyttede allerede 1784, kort før Regeringsskiftet,
i det han byttede Virksomhed med C. H. v. Linstow (X, 334); han
døde i Pløen 20. Sept. 1802. 1783 var han udnævnt til hvid
Ridder; 12. Okt. 1761 havde han ægtet Christiane Magdalene Elisabeth
Haack (d. 5. Dec. 1792). – Det korte Tidsrum, i hvilket W. stod
i Spidsen for det danske Statsskovbrug, var overmaade
betydningsfuldt, og han synes at have deltaget med Dygtighed og Iver i
Skovenes Udskiftning og Indfredning saa vel som i
Gjennemførelsen af Forordningen 18. Apr. 1781, der organiserede Kongerigets
Statsskovbrug.

L. Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds V, 277.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.


v. Warnstedt, Frederik Carl, 1750-1811, Forstmand, var Søn
af Kapitajn i bergenhusiske Infanteriregiment Johan Ludvig v. W.,
der 1741 var bleven degraderet, fordi han uden sine foresattes
Samtykke havde ægtet en borgerlig Pige Ingeborg Marie Ebio, en
Præstedatter fra Holsten. Fritz W. fødtes 13. Febr. 1750 paa Ejdet,
Nordfjord, Norge, og mistede allerede 5 Aar gammel sin Fader,
der druknede i Frederiksholms Kanal og efterlod Hustru og Børn
i de trangeste Kaar. 1766 blev W. 1. Page hos Kongen, var
tidlig og sent om ham og stod i høj Gunst hos ham. Udnævnt til
Kammerpage fulgte han Christian VII paa dennes Udenlandsrejse
og blev 1770 Rejsestaldmester og Kammerherre hos Kongen, paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free