Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Watt, Robert, 1837–94, Forfatter og Theaterdirektør - Vaupell, Christian Theodor, 1821–62, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaupell, Christian Theodor, 1821-62, Botaniker, var født
i Kolding 14. Okt. 1821 og Søn af Oberstlieutenant Joh. Ludv.
Vilh. V. (f. 10. April 1783 d. 11. April 1856) og Margrethe Dorothea
f. Karberg (f. 22. Febr. 1788 d. 16. Nov. 1860) Farfaderen, Jonas V.,
var født i Hessen og kom 1780 til Slesvig By; han var gift med
en fransk Emigrantinde. Sin Skoleundervisning fik C. V. i Kolding
lærde Skole, men fandt samtidig Tid til at færdes meget i Byens
smukke Omegn, hvor Sansen for Naturiagttagelse tidlig blev vakt
hos ham, og han fik Lejlighed til at berige Floraen ved forskjellige
heldige Fund. 1841 blev V. Student og valgte, da han ikke turde
betro sin Fremtid til Botanikken, Theologien til Studium og
dyrkede den med megen Iver, dog mere ved Læsning af fremragende,
navnlig tyske theologiske Forfattere end ved at følge
Universitetsforelæsningerne, men fik dog første Karakter. Han mindedes fra
den Tid navnlig med Taknemmelighed den Betydning, Martensens
Forelæsninger havde for de studerende. Han lagde dog ikke helt
Botanikken paa Hylden, skrev ogsaa som Student en lille Opsats
om vore Skovtræer til Schouws Ugeskrift, og saa snart han var
bleven Kandidat, kastede han sig atter over Botanikken og andre
Naturvidenskaber, af hvilke navnlig Geologien fængslede ham.
Sommeren 1847 holdt han et botanisk Kursus paa det landøkonomiske
Institut paa Haraldslund, og den følgende Vinter begyndte
han at studere Kemi. Men saa kom Martsdagene 1848. V. meldte
sig som frivillig, afgik 19. April til Armeen som Fører for 52
frivillige, men blev allerede 23. April haardt saaret i Slaget ved
Slesvig; paa Grund af Forholdene varede det længe, inden han blev
taget under Lægebehandling; det venstre Overarmsben var knustr
og Armen maatte exartikuleres. I Begyndelsen af Avg.
opdagedes Kuglen i Ryggen og blev skaaret ud, og derpaa blev han
sendt hjem som krigsudygtig. Af Livet paa Lasarettet i Slesvig,
hvor han modtog Danebrogsmændenes Hæderstegn, har han givet
en livlig og interessant Skildring (se «Vort Forsvar» 14. Aarg.)
Allerede inden Udgangen af 1848 læste han i Naturhist.
Forening over «flere Forhold i vore Tørvemoser». I de nærmest
følgende Aar beskæftigede han sig om Sommeren mest med
Moseundersøgelser, om Vinteren med Undersøgelser over Stængelens
Anatomi, og han var en meget flittig Foredragsholder ved
Naturhist. Forenings Møder. Disse Studier satte bl. a. Frugt i det
betydelige Skrift «De nordsjællandske Skovmoser» (1851), i hvilket
han navnlig behandler de i Moserne opbevarede Levninger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
