- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
283

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaupell, Christian Theodor, 1821–62, Botaniker - Vaupell, Otto Frederik, 1823–99, Officer, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedkommende Forst- og Havekultur. Han skal overhovedet ved
nidkjære Talsmænds, og maaske navnlig Kriegers, Støtte have haft
Adgang til forskjellige gode Subventioner. Hans økonomiske
Stilling var heller ikke daarlig, men det havde han vel i alt Fald til
Dels opnaaet ved en for hans Helbred skadelig forceret
Undervisningsvirksomhed. Efter at have erhvervet Doktorgraden holdt han
Forelæsninger ved Universitetet. Sammen med Lütken og Fogh
havde han 1854 begyndt Udgivelsen af «Tidsskrift for populære
Fremstillinger af Naturvidenskaben». V. udtaler om sig selv, at
han hører til dem, «som ved at botanisere i Fædrelandet ere førte
til at studere Botanikken» i Modsætning til dem, «som ad
Videnskabens Vej ere førte til Botanikken». Men denne Udviklingsgang
har i alt Fald ikke været til Skade for en Mand med V.s
aandelige Habitus. Han har nemlig derved indsuget en levende
Kjærlighed til den danske Natur, og paa den anden Side har han
været saa særlig anlagt paa videnskabelig Forskning, at denne
Side af hans Arbejders Natur ogsaa kommer til sin fulde Ret.
Mærkeligt er det, hvorledes han med sin ene Arm kunde klare
de for de mikroskopiske Undersøgelser nødvendige Manipulationer.
Hans store Arbejdsenergi var saa meget mere beundringsværdig,
som hans Bryst var blevet angrebet som Følge af hans Deltagelse
i Krigen. Han bevarede dog Haabet om Helbredelse til det sidste
og talte endnu kort før sin Død om de Arbejder, han havde for,
naar han ved et Vinterophold paa Madeira havde styrket sit
Helbred. Han døde ugift 5. Sept. 1862.

Erslew, Forf. Lex.
Selvbiografi i «De danske Skove».
Bot. Tidsskr. XII
Oppermann, Bidrag t. det dsk. Skovbrugs Hist.

O. G. Petersen.


Vaupell, Otto Frederik, 1823-99, Officer, historisk
Forfatter, Broder til ovennævnte Chr. Th. V., er født 12. Dec. 1823 i
Kolding. O. V. blev Kadet 1837, forlod 8 Aar senere Akademiet
som Sekondlieutenant med Aldersorden fra 1843, blev ansat ved
3. Bataillon, men rykkede 1848 i Felten med 1. Bat. Ved Bov vakte
han Brigadekommandøren, Oberst F. R. H. Bülows Opmærksomhed
ved sit Mod og sin Evne til at rive Folkene med; ved Slesvig og
Nybøl udmærkede han sig ligeledes; han blev derfor draget frem
og udnævnt til Premierlieutenant med Forbigaaelse af 50 Formænd.
Han deltog nu som Forpostadjudant i Resten af Felttoget; Hærens
Stabschef, Oberstlieutenant W. H. F. A. Læssøe, lagde Mærke til
den raske og ufortrødne unge Officer og fik ham forsat til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free