Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaupell, Otto Frederik, 1823–99, Officer, historisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overkommandoen. Generalstabsofficer blev V. aldrig, men som «Galopin»
var han uforlignelig; han opsøgte Faren, hvor den fandtes, og i
1849 var han forrest ved enhver Lejlighed, hvor det gik varmt til.
Med ikke mindre Bravour deltog han i Treaarskrigens sidste
Felttog; ved Isted fulgte han Schleppegrell som Adjudant, blev saaret
og fangen ved Øvre Stolk, men blev snart befriet og bidrog meget
til, at Divisionen efter Generalens Fald atter blev samlet. V.s
tapre og dygtige Færd blev paaskjønnet; han blev fremhævet i
Rapporten og sprang ved Forfremmelsen til Kapitajn forbi 100
Formænd; hans Navn var paa alles Læber, i manges Øjne var han
den ideelle Feltsoldat. En glimrende Bane syntes at staa ham
aaben; men han havde kulmineret, og Resten af hans militære
Karriere blev ikke særlig mærkelig. I Perioden mellem Krigene
vakte hans formløse Optræden og hans dristige, ofte ubeføjede
Kritik Misstemning imod ham, og i Felttoget 1864, hvori han
deltog, først som Kompagnichef ved 6., senere som Bataillonskommandør
ved 10. Regiment, viste han vel sit vante, smittende Mod,
men lagde ikke fremragende Førerevne for Dagen. I 1867 blev
han Oberst og Chef for 5. Bataillon, som han 1877 ombyttede
med 23.; 1880 blev han sat til Raadighed og 6 Aar senere
pensioneret. Ved denne Lejlighed fik han Kommandørkorset af
1. Grad.
Ligesom det var Treaarskrigen, der skabte V. et Navn som
Soldat, saaledes var det ogsaa denne, der gav ham Ry som
Forfatter. Han var gjennemtrængt af Aanden fra hin berømmelige
Tid, og det var hans kjæreste Beskæftigelse at fremkalde
Minderne derfra for sig selv og andre. Allerede i Halvtredserne
begyndte han paa Opfordring fra «Historisk Forening» at udarbejde
en samlet Fremstilling af Krigen, og 1863-67 udkom «Kampen
for Sønderjylland 1848-50) I-III. V. har villet skrive
Treaarskrigens Historie, men han har skrevet dens Saga; som saadan er
Bogen imidlertid ypperlig. Begivenhederne ere skildrede med Kraft,
ofte med dramatisk Liv, de optrædende Personer ere fremstillede
med plastisk Sans; men et Kildeskrift er Bogen ikke. V. har ikke
formaaet at sigte sit rige og brogede Stof, han var for urolig, for
lidt grundig, for subjektiv til at blive en virkelig Historiker. Endnu
stærkere traadte hans Mangler frem i hans næste store Værk: «Den
danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie
til 1814» I-II (1872-76). Det var et længe følt Savn, V. havde
paataget sig at afhjælpe, men han naaede ikke sit Maal, Bogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
