- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
285

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaupell, Otto Frederik, 1823–99, Officer, historisk Forfatter - Weber, Jens Jacob, 1742–1805, Arkivmand, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er saa fuld af Unøjagtigheder, Fejl og Misforstaaelser, at den i
videnskabelig Henseende har gjort mere Skade end Gavn. V.s
øvrige Bidrag til Militærlitteraturen ere uden større videnskabelig
Betydning, og det samme gjælder hans omfangsrige Arbejder
vedrørende Danmarks almindelige Historie: «Rigskansler Greve
Griffenfeld» I-II (1880-82) og «Dronning Margrethe» (1897).

Hverken som Officer eller som Historiker naaede V. frem i
forreste Række, men baade som Soldat og som Skribent var han
stor i det smaa. Blandt hans talløse Smaaskildringer af
Treaarskrigens Personer og Begivenheder findes mange smaa Mesterværker,
og det skjønt de egentlig ere Tendensskrifter; thi efter V.s
Opfattelse var det Historikerens Hovedopgave at vække Kjærlighed
til Fædrelandet. Selv var han gjennemtrængt af denne Følelse og
virkede til sin sidste Stund utrættelig for at vække Interessen for
Landets Forsvar. Han deltog i Arbejdet for Skytteforeningernes
Oprettelse og var Formand, først for Odense Amts, senere for
Kjøbenhavns Skytteforening; han kastede sig ildfuldt ind i
Firsernes Forsvarsbevægelse og kæmpede baade med Ord og Pen for
denne for ham saa dyrebare Sag; i «Vort Forsvar» skrev han
over 150 Artikler og bidrog meget til hos en Del af Befolkningen
at oparbejde en Stemning for Kjøbenhavns Befæstning. V. forstod
at tale til de brede Lag og nød en ikke ringe Popularitet denne
var dog ikke stærk nok til at skaffe ham ind i Folkerepræsentationen;
ikke mindre end 5 Gange bejlede han forgjæves til
Vælgernes Gunst, sidste Gang 1887 som Oppositionskandidat. Skjønt
V. ikke vandt den Paaskjønnelse, han mente at have Krav paa,
vedblev han ufortrødent at arbejde til det sidste. Han døde i
Kjøbenhavn 10. April 1899. – 26. Avg. 1851 ægtede han Ida
Dorothea Jungclausen (f. 18. Nov. 1829), Datter af Etatsraad,
Professor J. O. A. J. (VIII, 617).

Vort Forsvar Nr. 453. 479.
Hist. Tidsskr. 7. R. II, 130.
Illustr. Tid. 1899, Nr. 30.

A. Tuxen.


Weber, Jens Jacob, 1742-1805, Arkivmand, historisk Forfatter,
Søn af Sognepræst Johan Henrik W. i Soderup og Christiane
Charlotte f. Aagaard. Han fødtes 22. Juli 1742 i Soderup og kom
1758 fra Herlufsholms Skole til Universitetet. Som ungt Menneske
arbejdede han i Langebeks, Hielmstiernes og Suhms Bogsamlinger
og Musæer og erhvervede sig ret grundige Kundskaber, især i
Litteraturhistorien og Personalhistorien. 1764-67 forfattede han flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free