Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen, 1542–1616, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. da var videre fremme i Kundskaber og Modenhed end de fleste
Studenter, fremgaar formentlig deraf, at han allerede Aaret efter,
kun 20 Aar gammel, blev udset til som Hovmester at ledsage den
unge, siden som Astronom saa navnkundige Tyge Brahe (II, 606)
paa hans Studierejse til Udlandet (Leipzig og Wittenberg). Opgaven
var ikke let, da Disciplen i sine Studier ikke følte Lyst til at følge
det af hans Plejefader anviste Spor, hvorved han skulde gjøres
skikket til at indtræde i Statstjenesten, men derimod vilde følge
sit indre Kald. Ikke uden Vanskelighed søgte V. at mægle mellem
de stridige Interesser. Statsmand blev T. Brahe dog ikke,
men vel en af sin Tids mest udmærkede Videnskabsmænd, og der
grundlagdes et Venskab mellem den unge Adelsmand og hans
Hovmester, der siden stod sin Prøve gjennem de skiftende Tider.
1565 kom V. tilbage til Kjøbenhavn. Siden besøgte han sine
Forældre og Slægtninge i Vejle, men kun for snart atter at rejse
ud. Wittenberg, hvor den Gang mange danske studerende opholdt
sig, var hans Maal. Her tog han 1566 Magistergraden og udgav
Aaret efter sit første Skrift, i det han nemlig besørgede et
efterladt Arbejde («Similitudines») af sin ovennævnte, nu afdøde
faderlige Ven J. P. Grundet, udgivet og ledsagede det med en smuk
Skildring af den bortgangne Hædersmands Levned. Skriftet er
tilegnet Kansler Johan Friis, og det var vel ogsaa denne
indflydelsesrige Mand, der nogen Tid efter V.s Hjemkomst hjalp ham
til Embedet som Slotspræst i Kjøbenhavn 1568. Ved sin Dannelse,
sin Veltalenhed, sit behagelige Væsen og sin historiske Indsigt
vandt han i denne Stilling mange Venner, ikke blot blandt den
Tids lærde, men ogsaa blandt Rigets ypperste. Det kan godtgjøres,
at Mænd som Joh. Friis, Peder Oxe, Christoffer Valkendorf,
Bjørn Andersen, Arild Huitfeldt o. a. satte megen Pris paa V. Der
var nemlig blandt Landets Stormænd den Gang en mærkelig Sans
for historisk Kundskab og en Lyst til at kjende Folkets og Rigets
Fortid, men samtidig en stærk Følelse af, at det i høj Grad skortede
paa Kilder til at erhverve saadan Kundskab. Ved Omgang med V.
dannedes lidt efter lidt den Anskuelse hos hine fremragende Mænd,
at den unge Slotspræst maatte være i Stand til at afhjælpe Savnet.
Hvad Christiern Pedersen i sin Tid havde stilet efter og paabegyndt,
men paa Grund af Tidernes Ugunst havde maattet efterlade
ufuldendt, nemlig en Gjengivelse i det danske Sprog af Saxos
Historie og en Fortsættelse deraf indtil Samtiden, det maatte V.
formentlig kunne udrette, om Tid og Lejlighed gaves ham. Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
