Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen, 1542–1616, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træk som dette, at en gammel Elsker af Fædrelandets Historie,
den forhenværende Minoritermunk Peder Olufsen i Roskilde (XII,
437), paa sit Dødsleje (o. 1570) overdrog V. sine ret betydelige
Samlinger, taler for, at Opmærksomheden var henvendt paa ham
som paa en Mand, af hvem man i Tiden kunde vente sig Oplysning
af Fædrelandets Fortid. For det samme taler den Omstændighed,
at den gamle Kansler Johan Friis under V.s jævnlige Besøg
fortalte ham mærkelige Træk af Tidshistorien og af sit eget
Levned, som V. optegnede. Ligeledes vides, at Charles Dançay,
fransk Resident ved det danske Hof, meddelte ham Bidrag til den
nordiske Syvaarskrigs diplomatiske Historie, hvoraf V. gjorde Brug
i den Udsigt, han 1570 gav over Krigens Forløb (Rørdam, Hist.
Kildeskrifter II). Endelig kan det berøres, at Kansler Johan Friis
overdrog ham at forbedre og fuldende den Oversættelse i danske
Vers af Piatinas Pavekrønnike, som Biskop Mads Lang (X, 13)
efter Kanslerens Ønske i sin Tid havde paabegyndt. Bogen
udkom 1571 under Titel «Antichristus Romanus, Romerske Pavers
Levned og Gjerninger, af adskillige sandrue Historier uddragne».
V. havde nemlig ikke nøjedes med en Omskrivning af Platinas
Værk, men havde ogsaa taget andre Kilder til Hjælp.
Et Vidnesbyrd om, at man satte V. højt ogsaa som Præst,
er det, at han blev hentet til Kjøge, da Joh. Friis paa en Rejse
var bleven syg og følte sit Endeligt nær. Intet Under derfor, at
han ogsaa fik det hædrende Hverv efter Kanslerens Død i Dec.
1570 at holde Ligtalen over ham, en Opgave, som han løste paa
den smukkeste Maade, bl. a. ved den ypperlige Karakteristik, han
gav af den gamle Statsmand og Fædrelandsven. Det var vistnok
et ikke ringe Tab for V., at denne Mand gik bort; men i Mænd
som Rigshofmester Peder Oxe og Johan Friis’ Eftermand i
Kanslerembedet, Niels Kaas, havde V. fremdeles dog god Støtte og
Opmuntring til at skride frem paa den historiske Skribentbane. Da
hans fordums Lærer, M. Hans Thomesen, døde 1573, aflagdes han
med det Kannikedømme i Ribe, som den afdøde havde haft, og
knyttedes derved paa ny til denne By, der siden i en lang
Aarrække blev hans Hjem. Her fra fik han ogsaa sin Hustru, da han
30. Juni 1577 havde Bryllup med Marine, Datter af den gamle
kongl. Historieskriver og Dekan i Ribe Kapitel, M. Hans Svaning
(XVI, 607). Hun døde dog allerede Aaret efter, kun 16 1/2 Aar
gammel, paa et Besøg hos Forældrene i Ribe.
Imidlertid havde V. udgivet det Værk, der længe havde optaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
