Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen, 1542–1616, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der vandt meget Bifald udenlands, hvor man ikke, som her i
Landet, kunde holde sig til den danske Original.
Det Bifald, Oversættelsen af Saxos Krønnike havde vakt,
fremkaldte det Ønske hos Peder Oxe og andre formaaende Mænd, at
V. skulde fortsætte med de følgende Tiders Historie. Endnu turde
han dog ikke give noget Løfte; men da ogsaa Niels Kaas og
Jørgen Rosenkrantz, som begge elskede Historien, efter P. Oxes
Død (Okt. 1575) lod ham forstaa, at man ventede, at han ikke
vilde unddrage sig fra denne store fædrelandske Opgave, saa gik
han endelig ind derpaa. Forhandlingerne maa have været afsluttede,
da han 10. Juni 1578 fik kongl. Tilsagn om, at hvis han
overlevede sin Svigerfader, M. Hans Svaning, skulde han som kongl.
Historiograf faa hans Prælatur i Ribe Domkirke, «efterdi han har
lovet og tilsagt at skulle beskrive danske Historier og Konger
deres Bedrift og samme Arbejde nu strax begynde og foretage».
Løftet fornyedes Aaret efter, og V. vendte nu mere og mere sit
Blik mod den ny Livsopgave, der var stillet ham. Som et
Forarbejde kan man formentlig betragte hans Udgave (1579) af Mester
Adams bremiske og nordiske Kirkehistorie, hvoraf et Haandskrift
nys var fundet i Sorø og stillet til V.s Raadighed af
Klosterforstanderen Iver Bertelsen (II, 173). Det lykkedes ham at udfinde
Forfatterens Navn, der hidtil havde været ukjendt, og at tilvejebringe
et betydeligt Materiale til ledsagende kritiske og oplysende
Anmærkninger, der vidne om det store Kjendskab til Udlandets
historiske Kildeskrifter, som V. allerede havde erhvervet. Særlig
oplivende havde det været for ham, at Arild Huitfeldt med Iver
havde tilskyndet ham til dette Udgiverarbejde, ligesom Huitfeldt i
det hele viste megen Interesse for Fremgangen i V.s historiske
Studier, der i mange Henseender faldt sammen med hans egne.
Efter at V. var bleven fritaget for sit Embede som Slotspræst,
der vistnok i de senere Aar havde trykket ham en Del, da det
berøvede ham Tid til ganske at ofre sig for Historien, flyttede han
1581 til Ribe, hvor han 20. Avg. s. A. indtraadte i nyt Ægteskab,
med Mette, Datter af Biskop Hans Laugesen (X, 131), hvis Hustru
var en Datter af Hans Tausen. I de første Aar efter hans
Overflytning vare hans Kaar vel noget indskrænkede, skjønt han ved
Kongens Gunst havde faaet en Kornlevering fra Riberhus som
Tillæg til sit Kanonikat; men efter at Hans Svaning var død 1584,
og V. var kommen til Nydelse af det Prælatur, der var Historiografens
Løn, forbedredes hans Vilkaar betydelig, saa han nu kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
