- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
306

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel, Peter August, 1768–1842, Præst, Seminarieforstander - Vedel, Peter August Frederik Stoud, f. 1823, Direktør i Udenrigsministeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han omtrent ene Undervisningen i Seminariet, 5 Timer
daglig, og selv som Amtsprovst deltog han endnu bestandig i den.
Seminariet var stærkt søgt, og det kostede Staten næsten intet, i
W.s Tid blev Tilskuddet aldrig højere end 500 Rdl. aarlig. Efter
hans Død satte hans forrige Seminarister ham et Monument paa
Kirkegaarden. Ligesom P. O. Boisen var han en Modstander af
den indbyrdes Undervisning og havde 1825 et stærkt Sammenstød
med Kapitajn Abrahamson, der endte med, at der tilføjedes W.
den Ydmygelse, at hans Kollega Amtsprovst Mønster sendtes til
Skaarup for at undersøge, hvorvidt Methoden fulgtes. W. bevarede
til det sidste sin Kjærlighed til Videnskaberne, og han var agtet
og afholdt af de mange, som han stod i Forbindelse med.

Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Danmarks Gejstligh. I, 148.
J. Larsen, Den danske Folkeskole 1784-1818, S. 214 f.

L. Koch.


Vedel, Peter August Frederik Stoud, f. 1823, Direktør i
Udenrigsministeriet. P. V. er Søn af nedennævnte Generaldecisor
S. H. A. V. og fødtes 10. Dec. 1823. Han blev 1840 Student fra
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, studerede Jura og blev 1846 juridisk
Kandidat. 1847 fik han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen
af en Prisopgave om den engelske og franske Trykkefrihedslovgivning
samt om Forholdet mellem Statsforfatningen og Trykkefrihedslovgivningen.
S. A. rejste han til Berlin for at studere tysk
Ret med det Maal senere at tage Examen i Kiel og en Gang
blive Medlem af et af de fælles Kollegier. Han lod sig indskrive
som Student ved Universitetet og kastede sig med megen Iver over
Studierne, navnlig af Romerret, indtil Martsbegivenhederne 1848
brat greb ind i hans Planer. Da Lehmann i de sidste Dage af Marts
kom til Berlin, anmodede han V. om som Kurér at bringe Beretning
hjem til det danske Udenrigsministerium om hans Samtaler
med Grev Arnim, et Hverv V. udførte med saa megen Iver, at
han, da ingen anden Befordring var at faa, gik over fra Rostock
til Falster i Robaad. Strax efter sin Ankomst til Kjøbenhavn opsøgte han Udenrigsministeren, Grev Knuth, som trods det, at V.
efter personlig Iagttagelse kunde berette ham om de preussiske
Troppesendelser til Grænsen, ikke syntes at ville tro paa, at der
truede os nogen Fare fra Preussens Side. I Foraaret 1849 rejste
han paa ny ud og besøgte i dette og det følgende Aar Frankrig,
England, Belgien og Italien. Han studerede Statsøkonomi og
fremmed Ret, men benyttede navnlig, under Opholdene i Paris og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free