Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Peter August Frederik Stoud, f. 1823, Direktør i Udenrigsministeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et af Landets betydningsfuldeste Embeder, og Anerkjendelsen heraf
gav sig paa forskjellig Maade Udtryk, saaledes ved at der tildeltes
ham Rang som Excellence (dog efter hans eget Ønske med
Bibeholdelsen af hans gamle Titel som Geheimelegationsraad), ved
Udtalelser af Tak og Anerkjendelse fra Udenrigsministeriets
Embedsmænd og de danske Gesandter og Konsuler og ved forskjellige
Hædersbevisninger fra fremmede Regeringer. Blandt de mange
Anerkjendelsestegn, som alt tidligere vare faldne i V.s Lod, kan
nævnes, at han 1861 var bleven udnævnt til extraordinær Assessor
i Højesteret, 1879 ved Universitetets 400 Aars Fest var bleven
juridisk Æresdoktor og 1882 Storkors af Danebrog. Efter hans
Tilbagetræden har Regeringen ønsket at udnævne ham til sin
Delegerede ved Voldgiftsretten i Haag, hvilken Udnævnelse han dog
ikke har ønsket at modtage, hvorimod han har ladet sig indvælge
i Bestyrelsen for det store nordiske Telegrafselskab.
V. ægtede 1. (1854) Annette Eleonora Mourier-Petersen (f. 18. Avg.
1830 d. 11. Okt. 1857), Datter af Generalkrigskommissær M.-P. til
Engelsholm, og 2. (2. Nov. 1861) H. E. Schacks Enke Fanny Vendela
f. Hebbe (f. 11. April 1833), Datter af Dr. phil., tidligere Godsejer
i Sverige Hebbe og Hustru, Forfatterinden Vendela Hebbe.
Levneds-Beskrivelser af Doktorerne ved Universitetets 400 Aarsfest 1879, S. 62 f.
N. Neergaard.
– Medens Vedel i sine unge Dage havde haft Trang til
videnskabelig Virksomhed paa Retsvidenskabens Omraade, følte han sig
senere som Afvexling under sin administrative Gjerning hendragen
til at sysle med vort Fædrelands Historie, og det blev da naturligt
for ham at kaste sig over Diplomatiens Historie i et fra den Side
set interessant Tidsrum. Efter at han under Mærket x i «Dsk. Saml.»
1. R. IV havde givet nogle Oplysninger om Rantzau-Aschebergs
Ophold i Petersborg 1762 og om Folkeretsskribenten M. Hübner,
skrev han i Hist. Tidsskr. 4. R. I, ligeledes anonymt, en større
Afhandling, «Grev Ostens Gesandtskaber», hvor han til en
Skildring af denne begavede, men som Karakter unægtelig noget
tvivlsomme, Personligheds Optræden som dansk Diplomat i Petersborg
1756-61 og 1763-65 knyttede en Fremstilling af et vigtigt Afsnit
af den lange Forhandling om det gottorpske Spørgsmaal. En
anden fremragende Diplomat i dansk Tjeneste, Grev Roehus
Friedrich Lynar skildrede han, denne Gang dog navngivende sig som
Forfatter, i samme Tidsskrifts 4. R. IV. Imidlertid havde han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
