Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Severin Henrik August, 1793–1881, Generaldecisor - Vedel, Sophus, f. 1842, Overretsassessor - Wedel, Søren, 1765–1826, Musikamatør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vedel, Sophus, f. 1842, Overretsassessor, er yngste Søn af
ovennævnte Generaldecisor S. H. A. Vedel. Han fødtes i Kjøbenhavn
1. Sept. 1842, blev 1861 Student fra Metropolitanskolen, 1868
juridisk Kandidat, 1869 Fuldmægtig ved Sjællands Stiftamt, 1870
tillige Assistent i Finansministeriets Sekretariat, 1875 Fuldmægtig i
Pensionskontoret, 1881 Protokolsekretær i Højesteret, 1888 Assessor i
Landsover- samt Hof- og Stadsretten. V., der fra ung af har næret
Interesse for Fædrelandets Historie, erholdt 1869 Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af den historiske Prisopgave: «En
Fremstilling af de Forandringer, der foregik med Statsbestyrelsen i
Danmark fra 1660—99 med forudskikket Udsigt over den tidligere Tids
Bestyrelsesformer». 1888 udgav han «Den dansk-norske Højesterets
Historie under Enevælden fra 1661—1790», et paa omfattende
Studier af trykte og navnlig utrykte Kilder hvilende Værk, der
oprindelig blev udarbejdet som Besvarelse af en for den Anders
Sandøe Ørstedske Prismedaille stillet Opgave og belønnet med den
udsatte Pris. — V. ægtede 3. Juni 1881 Helene Birgitte Buntzen
(f. 5. Dec. 1850), Datter af Kammeradvokat, Etatsraad Edouard B.
(III, 257).
Poul Johs. Jørgensen.
Wedel, Søren, 1765—1826, Musikamatør, var født 19. Okt.
1765 paa Før, hvor Faderen, Nissenius W., en Ætling af Anders
Sørensen Vedel, var Præst; Moderen hed Else Maria Zoëga. Efter
at have taget juridisk Examen blev W. 1788 Regimentskvartermester
og Avditør ved de norske Grenaderbatailloner og Aaret efter
forsat til 1. (sjællandske) Bataillon let Infanteri. Sin Fritid benyttede
han, der skal have været en god Klaverspiller, til Kompositionsvirksomhed,
og 1792 opførtes en Passionskantate af ham i flere
kjøbenhavnske Musikselskaber. For Theatret komponerede han
følgende Syngestykker: «Lise og Peter» (Text af Guldberg, opført
1793), hvoraf Ouverturen og nogle Numre ere trykte, «Husarerne»
(Text af Tode, 1794), hvilket ikke gjorde Lykke, og endelig
«Serenaden eller de sorte Næser» (1795), som trods sin meget naive
Text af Pram vandt Bifald, saa at et helt Klaverudtog kom i
Trykken. Et lille yndefuldt Godnatkor af dette Syngestykke kan
særlig fremhæves. De følgende Aar skrev han adskillige
Lejlighedskantater osv., men alle disse ere dels forsvundne, dels gaaede
i Glemsel, selv Kantaten «La Paix» (1802), som dog flere Gange
blev opført. 1810 tog W., der 1806 havde faaet Titel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
