Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Johan Caspar Herman Greve, 1779–1840, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af sin nye Kronprins, definitivt sluttet sig til den britiske og den
russiske Politik imod Napoleon og dermed gjennem flere Traktater
opnaaet sine nye forbundnes Garanti for Erhvervelsen af Norge.
Det dansk-norske Monarki var alvorlig truet, og Muligheden af
fremdeles at bevare det mod en Deling var udelukkende afhængig
af den Vending, som Krigsbegivenhederne paa Evropas Fastland
vilde tage. Prins Christian Frederiks Sendelse til Norge i Maj 1813
sorn Kongerigets Statholder viste, hvor farlig Stillingen var bleven
for Dynastiet. Prinsen søgte at vinde W. for sig og vilde, for
det Tilfælde, at der paa ny skulde blive Behov for en særegen
Regeringskommission for Norge, tilbyde harn en Plads i denne;
men W. forholdt sig afvisende. Til Prinsen sagde han, at nu
maatte det afgjøres, hvem der skulde blive Nordens Herre, han
eller Carl Johan; hvis Prinsen kunde sejre, efter først at have
opkastet sig til et selvstændigt Norges Regent, skulde han støtte
ham. Men paa denne Tale kunde selvfølgelig en dansk
Tronfølger aldrig høre. For at kunne staa helt fri under de
Begivenheder, som nu kunde imødeses, havde W. for øvrigt allerede i
Marts 1813 søgt og faaet Afsked fra sine offentlige Stillinger.
I de sidste Dage af Nov. 1813 rejste han atter over til
Jylland for at skaffe Korn til sine og sin Svigerfaders Bønder og
Arbejdere. Under Opholdet i Danmark modtog han Underretning
om Fredslutningen i Kiel 14. Jan. 1814. Han søgte da at komme
over Skagerak. Men Isen spærrede ham her Adgangen til Norge,
saaledes at han mod sit oprindelige Ønske maatte lægge
Hjemvejen over Kjøbenhavn og gjennem Sverige. I Venersborg besøgte
han Grev Essen, den svenske Reservehærs Chef, men forbeholdt
sig i sine Samtaler med denne fuld Handlefrihed. Efter sin
Tilbagekomst til Christiania havde han Avdiens hos Christian
Frederik, der kort i Forvejen var bleven Norges Regent. Snart efter
valgtes han til Medlem af Rigsforsamlingen, i hvilken Egenskab
han mødte paa Ejdsvold 10. April 1814 som Repræsentant for
Jarlsberg Grevskab. Han valgtes til Medlem af Konstitutionskomiteen
og bar dermed sin Del af det forberedende Arbejde med
Norges Grundlov. Hans Stilling var en meget vanskelig, i det han
fra Begyndelsen af blev udpeget af Prinsen som en af dennes
Fjender og som en mistænkelig Person. Han mødte med det
Program, at Rigsforsamlingen skulde handle som Indehaveren af
det norske Folks ubegrænsede Souverænitet, medens Prinsen og de
Mænd, der støttede ham og i Forsamlingen virkede for hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
