Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Johan Caspar Herman Greve, 1779–1840, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synsmaader, vilde have dens Opgave og dens Myndighed indskrænket
til kun at udarbejde en Forfatning og vælge en Konge. W. vilde
tillige, at Prinsen skulde give fuld Klarhed over Rigets ydre Stilling,
hvad denne ikke ønskede. I begge Punkter sluttede
Rigsforsamlingens Flertal sig til Prinsen, hvis Politik saaledes der blev den
sejrende, og hans Modstandere bleve dermed bundne og trængte
tilbage. Over for den Finanspolitik, der fulgtes af dette samme
Flertal, stod W. ligeledes afvisende, og da Forsamlingen 13. Maj
vedtog den saakaldte Ejdsvoldgaranti for den cirkulerende,
væsentlig ufunderede Seddelmasse, var dette imod hans indtrængende
Advarsler. Ved denne Lejlighed var Prinsen væsentlig enig med
ham, men uden at kunne lægge nogen Indflydelse i Vægtskaalen.
Efter at Christian Frederik var valgt til Konge, og efter at
Rigsforsamlingen var opløst, levede Grev Wedel meget
tilbagetrukkent uden at have Adgang til at influere paa Begivenhederne
og var tillige Gjenstand for en mistænkelig Paapasselighed fra
Kongens Side. Da denne afsluttede Konventionen i Moss 14. Avg.
1814, ansaa W. dette for uheldigt. Dels ansaa han den norske
Hærs Ære for krænket gjennem den vigende Maade, hvorpaa
Krigen var bleven ledet; dels fandt han, at Konventionens
Bestemmelser vare hindrende for en mere omfattende Revision af
Grundloven med tilsvarende Ordning af Grundlaget for den
tilkommende Forening med Sverige. For hans personlige Stilling
vare dog disse samrne Begivenheder af den største Betydning, i det
han som en Følge af dem snart kaldtes til at indtage en ledende
Stilling i sit Land.
Da det i Henhold til Konventionen indkaldte overordentlige
Storting 7. Okt. traadte sammen i Christiania, mødte han atter som
Repræsentant for sit Grevskab og modtog her lige fra Begyndelsen
af forskjellige Tillidshverv. Da Stortinget 20. Okt. besluttede at
antage Foreningen med Sverige, var W. den betydeligste Taler. I
sit lange Foredrag opdrog han de Linjer, efter hvilke der nu skulde
handles, og gav en statsmandsmæssig Fremstilling af Fædrelandets
Stilling. Men han lod sig tillige, maaske nærmest under
Paavirkning af sin personlige Uvilje mod Christian Frederik, henrive til
lidet overvejede, hadske Udfald mod Danmark og dets Regering,
– Udfald, som i Samtiden vakte megen Opsigt, og som endog
misbilligedes af hans nærmeste Venner. Bag efter blev han, ved
Stortingets Valg af 26. Okt., indsat i den forstærkede Komité, der
havde at føre Forhandlinger med Carl XIII’s Kommissærer. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>