Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegener, Caspar Frederik, 1802–93, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaa de unges Natur. W. blev tillige Akademiets Inspektør og
Regensprovst, og som dets Bibliothekar holdt han Bogsamlingen i
fortrinlig Stand; han fik 1830 Titel af Overlærer og udnævntes
1837 til Lektor i Historie og Geografi samt Statistik ved Akademiet.
Al sin Fritid anvendte W. paa Studier. Naar han hærdede
sit Legeme ved Idræt, var det for desto ivrigere at kunne fordybe
sig i Bøgerne, hvad der var hans Lyst og Glæde, thi i
Selskabslivet eller paa Rejser færdedes han den Gang lige saa lidt som
senere. Efter tidligere at have spredt sine Studier over forskjellige
Fag, indsaa han, at hans egentlige Gjerning laa i Historien; sin
store Lærdom og sin Evne til at benytte Kilderne viste han i sin
Doktordisputats «De aula Attalica, litterarum artiumque fautrice»
(1836). Men W. gav sig aldrig senere i Lag med Æmner af saa
fjærntliggende Natur, hvor godt han end vedblev at følge med
paa den klassiske Filologis og Historiens forskjellige Omraader,
saaledes som hans egen stadig voxende Bogsamling udviste. I
Akademiprogrammet for 1839 skrev han «Om Carl danske, Greve
af Flandern» og lagde her sin Evne til kritisk at trænge til Bunds
i Kildematerialet for Dagen, ligesom ogsaa til at skyde den
tyngende Lærdom saaledes i Baggrunden, at Læserne kunde nyde
Skildringen uden at forstyrres af Lærdomsmængden. Det samme
gjælder Afhandlingen «Om Anders Sørensen Vedel» (1846, 2.
Oplag 1847), der ligefrem bugner af Oplysninger, hentede fra Bøger
og Arkiver, hvilke sidste det nu viser sig, at W. kjender meget
nøje; baade i biografisk, litterær- og kulturhistorisk Henseende
var det et betydeligt og indholdsrigt Værk, derhos behageligt at
læse, uagtet Noterne i Omfang mangfoldig overgik Texten; thi –
som W. en Gang har udtalt i et Brev – «det er netop Kunsten
at skjule Studiet selv og kun i Anvendelsen at lade det komme
til Syne». De to Skrifter viste W.s Trang til at fremdrage Minder
om Mænd, hvoraf Folket kunde være stolt, og den samme Trang
aander ud af hans «Liden Krønnike om Kong Frederik og den
danske Bonde. Til Menigmands Nytte og Fornøjelse udgiven af
det kongelige danske Landhusholdningsselskab» (1843). Allerede
Titelens archaiserende Tone viser Bogens Stil; mangen Bonde
fandt den tiltalende, de mere oplyste mindede den for stærkt om
tilbagelagte patriarkalske Tider. Bogen syntes ogsaa for ensidig
at fremdrage de store og gode Handlinger, men afgjort er, at den
fik overordentlig Betydning under Bondebevægelsen i Fyrrerne og
Kampen for Omordningen af Fæsteforholdene. Kong Christian VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
