- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
352

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegener, Wilhelm Theodor, 1724–92, Officer, Hofembedsmand, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foreløbig beholdt sin Stilling; men Enkedronningens Parti havde
dog Mistillid til ham paa Grund af det nære Forhold, hvori
han endnu stod til Prins Carl, og ønskede under en passende
Form at fjærne ham fra Hoffet. W. blev derfor sendt til Holsten
med Karakter af Generalmajor, Bestalling som Generaldirektør for
Landmaalingen i Hertugdømmerne og Paalæg om at projektere en
Kanal mellem Østersøen og Nordsøen – et Anlæg, der skulde
knytte den nyerhvervede gottorpske Del af Holsten nøjere til den
kongelige. W.s første Tanke var den samme, som i Nutiden
er bragt til Udførelse: en Vandvej fra Kieler-Fjord til Elben;
men af tekniske, økonomiske og vistnok især af politiske Grunde
foretrak Regeringen den Gang at føre Linjen til Ejderen; 1777
blev Planen hertil approberet.

Kort efter at Regeringsforandringen af 1784 paa ny havde
Hævet Prins Carl til Magt og Indflydelse, var Kanalarbejdet
fuldført, og 1785 blev W. ansat som Chef for Landkadetkompagniet,
i hvilken Stilling han forblev Resten af sit Liv. Han fik 1787
Rang som Excellence, 1789 reserveret Generallieutenants Anciennitet
og blev Aaret efter dekoreret med det hvide Baand. W. naaede
altsaa højt op paa den militære Rangstige, men lige saa lidt som
han var uddannet til Soldat, gjorde han nogensinde Tjeneste som
saadan. De talrige og til Dels betydningsfulde Opgaver, som i
Aarenes Løb bleve stillede ham ved Siden af hans egentlige
Embedsgjerning, vedrørte heller ikke Hæren. Medens han var
Hofintendant, blev han Medlem af Overbygningsdirektionen (1771) og
af Theaterdirektionen (1772) – hvor han i Striden mellem A. G.
Carstens og Køller-Banner (jvfr. III, 396) var førstnævnte en trofast og
betydningsfuld Støtte. 1773 traadte han ind i en Kommission til
en Omordning af Enkekassevæsenet. At han, da han 1785 vendte
tilbage til Kjøbenhavn, blev Medlem af den derværende
Kanalkommission, var jo kun selvfølgeligt; 1787 blev han Medlem af en
Kommission, der skulde gjøre Forslag til en Omdannelse af Sorø
Akademi, 1789 Deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet;
og endelig blev han 1791 beordret til at overtage den Del af
Hofmarskallatsforretningerne, som angik Personalet, Økonomien og
Slotstilsynet, hvortil føjedes Bestyrelsen af det kongelige Kapel og
af Mønt- og Medaillesamlingen.

Der er kun én Mening om det betydelige Administrationstalent,
den Grundighed og Punktlighed, den Fasthed og
Uegennyttighed, hvormed W, røgtede sine mange og forskjelligartede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free