Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegersløff, Frederik, 1702–63, Søofficer - Wegersløff, Gunder, 1704–42, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et lignende, og W. fik det Hverv, sammen med Oberst Gedde, at
udføre Anlægget ved Nivaa; det blev færdigt 1757, og W. førte
Overtilsynet med det indtil sin Død. 1753 blev W. Medlem af
Kjøbenhavns Defensionskommission, 1756 udførte han i Forening
med Admiralerne Suhm og Pisker Overslag over og Planer til
Søforterne paa Kjøbenhavns Red, og 1759 udvidede han
Fæstningsværkerne paa Christiansø. Endnu saa sent som Aaret før sin Død
opfandt han til Brug for Magistraten en Ankerprøvemaskine. Han
døde 14. Marts 1763. W. var en højtbegavet Mand, med et
udpræget mekanisk Talent, der paa mange Omraader kom Landet
til Nytte. – Han blev gift 27. Okt. 1738 med Helene Cathrine
Lous (d. 56 Aar gammel, 28. Marts 1771), Datter af
Navigationsdirektør Lorentz L. og Ambrosia f. Brinck.
C. With.
Wegersløff, Gunder, 1704-42, Præst, fødtes i London 24. Marts
1704 og var Broder til ovennævnte Frederik W. Da Moderen var
død, blev han 1714 sendt til Herlufsholm, hvorfra han deponerede
1722; han fik Attestats 1724, drog til Norge og opholdt sig paa
forskjellige Steder til 1725, da han vendte tilbage til Danmark, som
han selv siger «dragen ved Kjærlighed til Lintrup og Gram».
Han fik nu Stipendium, kom 1727 til Kiel, Aaret efter til Jena og
blev som en Søn for Buddæus. Sygdom drev ham hjem til
Danmark, hvor han 1728 blev Prædikant hos Niels Juel paa Taasinge,
Aaret efter Informator for en ung Adelsmand og endelig 1731
Præst til Sønderby og Helgenæs paa Fyn, hvorfra han 1735
flyttedes til Magleby paa Amager som Kompastor. Her fra blev han
1739 forflyttet til Christiania som Stiftsprovst og fik her allerede
s. A. oprettet et Kateketembede og hævet den uheldige Forbindelse
mellem Stiftsprovstiet og Bragernæs Provsti. I Christiania fik han
ved Hjælp af Borgmester Fleischer gjort Skridt til Ordning af
Fattigvæsenet, og for Menighedens Opbyggelse var han virksom
alle Vegne, men hans Virksomhed blev kort, da han døde 30. Juli
1742. Han var utvivlsomt en af Pietismens bedste Mænd og
omtales af samtidige som en Mand, der ved sin Visdom og Erfaring
vandt megen Kjærlighed. Ved Mildhed vilde han bringe
Gjendøberne i Drammen (Zionniterne) paa bedre Tanker, men det
lykkedes ikke, og dette skal have gaaet ham meget nær. Det er
muligt, at det fremskyndede hans Død, men der er Vidnesbyrd om,
at han allerede tidlig har anset en Bortgang i de unge Aar for
sikker. Gift 1. (1730) med Kirstine Hyldtoft (d. 1731), Datter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
