- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
358

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegner, Henrich, –1743, Skuespiller - Wegner, Thomas, 1695–1758, Præst - Wegner, Thomas Cortsen, 1588–1654, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilstodes begge Dele W. «af besynderlig Naade»; Aaret efter døde
Faderen, og W. fik n. Maj s. A. Bestalling som Postmester i
Aarhus, halvtredje Aar efter udnævntes han, n. Nov. 1733, til Arkivar
i Krigskancelliet, hvilken Stilling han 6. Okt. 1741 ombyttede med
en Kancellists sammesteds. W. døde ugift i. Marts 1743 i
Kjøbenhavn og begravedes paa Holmens Kirkegaard uden for Porten.

Illustr. Tid. XXXII Nr. 33.
Museum 1891, II, 44 ff.
Edv. Brandes, Holberg og hans Scene S. 203 ff.

Arthur Aumont.


Wegner, Thomas, 1695-1758, Præst, fødtes i Stavanger
31. Jan. 1695 af Forældrene Valentin W., kongl. Translatør, og
Christine Sørensdatter f. Wendelboe, gik først i sin Fødebys, siden i
Christiania Skole, deponerede 1714 og fik Attestats 1717, blev 1721
personel Kapellan i Stavanger, drog efter at have tjent som saadan
i 10 Aar til Kjøbenhavn, fik prædike for Christian VI, blev
Sjælesørger for Prinsesse Sophie Hedevig og fik 1731 Spjellerups Kald
paa Sjælland, hvorfra han 1732 eller 1733 forflyttedes til
Vemmetofte. Da Prinsessen var død 1735, søgte han bort og blev s. A.
Sognepræst til Aas, den Gang et ringe Kald. Han sad her i
16 Aar, til 1751, da han havde den Lykke at faa herbergere
Frederik V, der forhørte sig om hans Liv og Forhold og lovede ham
det første ledige Embede, som passede for ham. Han blev da
endnu s. A. Stiftsprovst i Christiania, hvor hans Virksomhed maa
have været meget stille, siden hans samtidige, Slotspræst O. Holmboe
(VII, 601), i sin Dagbog kun nævner hans Ankomst og hans Død,
22. Jan. 1758. Han har aabenbart været en af den pietistiske Tids
tilbageholdne og stilfærdige Mænd. Et Legat til de fattige bærer
hans og hans Hustrus Minde. Gift 1724 med Sara Godtzen (f. 1692
d. 1768, begr. 21. Maj), Datter af Søren Jensen G., Sognepræst til
Klep (f. 1665 d. 1734), og Engel f. Arentz.

Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 184.

D. Thrap.


Wegner, Thomas Cortsen, 1588-1654, Biskop, blev født i
Lund 23. April 1588 som Søn af Cort W. og Eline Thomasdatter.
Han blev Student 1606 og 2 Aar efter øverste Hører ved Sorø
Skole. 1609 tog han Bakkalavrgraden, 1611 blev han Kapellan
ved Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn og 1612 Magister. Han kaldedes
1617 til Sognepræst i Kalundborg, men forfremmedes allerede 1618
til lignende Stilling ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. 1627
udnævntes han til Biskop over Stavanger Stift. Han var som saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 28 15:29:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free