- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
376

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weiser, Casper Jacobsen, –1686, Lektor - Weitemeyer, Harald Sophus Leonhard, f. 1846, topografisk Forfatter - Weitz, Hieronymus, 1606–79, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvori han hilsede Christian V som Landets rette Ejermand, der
nu var kommen til sit igjen. Efter det ulykkelige Slag ved Lund
var det danske Herredømme imidlertid forbi, og nu blev W.
anklaget for Landsforræderi og dømt til Døden (1677). Kun ved
hans trofaste Hustrus, Lisbeth Rhumans, indtrængende Forbønner
frelstes han fra Døden, i det Carl XI ombyttede Dødsstraffen med
livsvarig Landflygtighed. Det ulykkessvangre Digt blev brændt af
Bøddelen; W. maatte underskrive en ydmygende Erklæring og
derpaa skyndsomt forlade Landet. Han tog sin Tilflugt til
Kjøbenhavn, hvor han levede 1 1/2 Aar under meget trange Kaar,
indtil han 1679 kaldedes til Lektor i Theologi ved Gymnasiet i
Christiania. Her døde han i Marts 1686.

Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 160 ff.

H. F. Rørdam.


Weitemeyer, Harald Sophus Leonhard, f. 1846, topografisk
Forfatter, er en Søn af Mekanikus Ludvig W. (d. 1886) og Hustru
Anna Catharina f. Zimmer (d. 1903) og fødtes i Kjøbenhavn 12. Febr.
1846. 1865 blev H. W. Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn,
og 1872 tog han Magisterkonferens i Historie. Siden 18. Febr.
1882 er han gift med sin Kusine Caroline Amalie Weitemeyer (f.
4. April 1856). Fra 1880 kastede han sig særlig over Studiet af
Geografi, navnlig geografisk-historiske og topografiske Æmner, og
trods en betydelig Lærervirksomhed lykkedes det ham at udgive
følgende geografisk-historiske Værker, der alle vidne om utrættelig
Flid og Arbejdskraft og stor Kjærlighed til Detaillen: Geografisk
Haandbog (1886), Haandbog i Verdenshistorien (en Bearbejdelse af
Tyskeren G. Webers Værk, 2 Dele, 1890-92), Le Danemark
(Histoire et Géographie, Langue, Littérature et Beaux-Arts, Situation
sociale et Économie) publié avec le concours de savants danois
(1889. Tysk Udgave 1889. Engelsk Udgave 1891), Æmner og
Kuriositeter fra Columbus-Tiden og Columbus-Litteraturen (1892) m. m.
Ligeledes har W. deltaget i Udarbejdelsen af Turistforeningens
Rejsebog over Danmark. Siden 1895 redigerer han 3. Udgave af
Traps «Danmark», et Arbejde, hvortil han havde forberedt sig i
en Aarrække og gjort store Samlinger, og naar den nye Udgave i
saa høj Grad staar over de tidligere, da er dette i væsentlig Grad
W.s Fortjeneste.

P. Lauridsen.


Weitz, Hieronymus, 1606-79, Professor, var født i Hohenkirchen
i Thüringen 24. Marts 1606 og Søn af Friderich W. og Anna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free