- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
383

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wenck, Heinrich Theodor, 1810–85, Officer - Vendelbo, Christian, – o. 1400 - Vendelbo, Peder, – o. 1347

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(f. 1772 d. 1847) og Maria f. Thayssen (f. 1779 d. 1849) og 2. (3. Feb. 1842)
Waller Jenny Johanna Louise Pacht (f. 24. Marts 1816 d. 26. April
1904), Datter af Amtsfoged i Mølln Johan Christoph Ludvig P. (f.
1769 d. 1860) og Anna Johanna Elisabeth f. v. Decken (f. 1783 d.
1860).

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Vendelbo, Christian, –o.1400, fremtræder i Slutningen af
Valdemar Atterdags Tid; han var da Ridder, Høvedsmand paa
Skanderborg Slot og Medlem af Kongens Raad. Som saadan
deltog han i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne 1369-70,
og efter Valdemars Død har han saa vel medbeseglet den
Haandfæstning, Kong Oluf udstedte 1376, som Aaret efter paa
Danehoffet i Nyborg den der vedtagne Landefred. Ellers træder han lidet
frem i Datidens Statsakter, og der er ogsaa kun bevaret faa
Vidnesbyrd om hans personlige Forhold. Han deltog i Fredsmødet
paa Lindholm 1395, der gjorde Ende paa Krigen med Albrecht af
Meklenborg, og da Erik af Pommern blev valgt til Konge,
udnævnte Dronning Margrethe C. V., der nu var den ældste i
Rigsraadet, til Landshøvedsmand og «Rettere» i Jylland; i denne
Egenskab holdt han i de følgende Aar Retterting paa Kongens Vegne.
I de store Rigsmøder deltog han derimod ikke siden og var heller
ikke med ved Unionsmødet i Kalmar; han levede endnu i Aaret
1400, men det følgende Aar nævnes hans Hustru, Elene
Buggesdatter, som Enke.

Kr. Erslev.


Vendelbo, Peder, –o.1347, tilhørte en gammel og højt
anset nørrejysk Adelsslægt og fremtræder selv først i Christoffer II’s
Tid. Da denne Konge kom i Strid med de Raadgivere, han
havde arvet fra sin Broder, udnævnte han P. V. til sin Marsk i
Stedet for Ludvig Albertsen (Eberstein IV, 401) og sendte ham
imod denne, der havde sat sig fast paa Hammershus; det lykkedes
ogsaa P. V. at indtage den stærke Borg. Aaret efter blev
Christoffer imidlertid fordrevet (1326), og P. V. mistede sin høje Stilling.
Han traadte dog i Tjeneste hos Modkongen Valdemar og nævnes
som dennes Raad, men da Christoffer vendte tilbage til Riget,
sluttede han sig atter til ham og blev hans Drost, uden for øvrigt,
som det synes, at komme til at spille nogen større Rolle. I den
følgende kongeløse Tid hører man næsten intet til P. V., men da
Valdemar Atterdag havde vundet Kronen, træder han frem i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free