Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wengel, Christian Molt, 1821–59, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholde «Kjærlighed paa Taget», Vaudeville i 1 Akt (som
Studenterkomedie: «Kjærlighed paa Taget eller Nr. 66 og 67 ved Nørrevold,
Vaudevillestump i 1 Akt»), «En Tale», Lystspil med Sang i 2 Akter,
og «Fra Ni til Fire», Fortælling med Tableauer. Disse Komedier
ere senere enkeltvis udkomne i flere Oplag. «Kjærlighed paa
Taget» opførtes paa Kasino 1854 og «En Tale» paa Folketheatret
1858. Han har desuden oversat og omarbejdet et Par franske
Stykker til Kasino og Folketheatret og skrevet morsomme Viser,
af hvilke den om Matrosen, der aad Toldbodrotten, er mest
bekjendt. Hans dramatiske Arbejder ere ikke egentlige
Studenterkomedier, dertil ere de ikke overgivne, kaade og hensynsløse nok
over for Øjeblikkets Forhold og Personligheder; der er aldrig
Bidskhed eller Nærgaaenhed i deres paalidelige Skildringer af
Mennesker, aldrig stilles her noget paa Spidsen, men de ere hyggelige
og elskværdige. Og saadan var han selv som Menneske. I
Studenterforeningen, hvor han færdedes til Stadighed og yndedes af
alle, traadte han aldrig frem, førte ikke Ordet, ønskede ikke, at
hans Vilje skulde lystres. Han var altid i ligeligt Humør, lidt
magelig, uden egentlig Begejstring for noget, stærk i Modgang,
sandhedskjærlig og trofast, med Trang til at være noget for andre;
men alt maatte gaa rolig og sindig, ingen fik Lov til at storme
paa, han vilde helst ene sørge for sit, pusle med det og under
Arbejdet være fri for andres Raad og Kritik. Chr. Richardt siger
om ham, at «uden Larm, men dog til Fryd, som Kilden med den
sagte Lyd, han vandred sine Veje». Altid søgte han at finde
Livets lyse Sider og ønskede at glæde sig ved Tilværelsen uden
at føle dens Disharmonier. Skjønt han samvittighedsfuldt
besørgede sit Embede, interesserede dette ham kun lidet, vistnok fordi
han ikke gjennem det kom i Vexelvirkning med andre Mennesker;
thi det var en Drift i ham at iagttage sine Medmennesker,
gjennemforske dem, ikke just til Brug for sin Forfattervirksomhed, men
fordi de højlig interesserede ham, netop fordi han elskede dem.
Det var i det hele taget hans dybe Trang at lære Livet til Gavns
at kjende, og dette vil kun kunne ske fra Kjærlighedens
Standpunkt. Iblandt Studenterne beredte han sig bl. a. Vej ved sin
fremragende Evne til at efterligne Folks komiske Sider, ved at
holde morsomme Avktioner og endelig ved at forberede Fester.
«Han var af Ydre meget styg, hans Hoved sad lidt skjævt ...,
hans Næse havde den løjerligste Facon, hans Mund var stor, og
dertil kom endnu, at han skelede stærkt. Men trods alt dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
