- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
405

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werlauff, Erich Christian, 1781–1871, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antegneiser til Ludvig Holbergs atten første Lystspil» (anden Udgave
1858), hvortil slutte sig Afhandlinger, der give historiske Oplysninger
til Niels Klims underjordiske Rejse og til Peder Paars. Det er
vel muligt, at det især var det kulturhistoriske Indhold af Holbergs
Værker, der fængslede W., dog fortæller Forfatterinden Frøken
Arnesen-Kall (IX, 88), hvorledes den Interesse, hvormed hun
allerede som Barn omfattede Holberg, blev næret og udviklet af W.
Blandt de mange lærde Historikere, som Danmark den Gang
besad, var der ingen, der overgik W. i alsidig Kundskab. Til
Danmarks og overhovedet til Nordens Kilder havde han et
Kjendskab som ingen anden, og det var allerede fra Ungdommen
af hans Ønske at kunne udgive et «Bibliotheca historica
dano-norvegica» til Vejledning om Kildestoffet, hvad han dog ikke
naaede, men hans Forelæsninger ved Universitetet herover nød
megen Anseelse. Den store Forsigtighed, som udmærkede al hans
Gjerning, indgav ham stor Frygt for Hypotheser eller for
Fremsættelsen af videnskabelige Muligheder, hvorfor hans Skrifter have
undgaaet Forsyndelser, hvori den Tids Forskning ellers kunde
gjøre sig skyldig; de have derfor i en sjælden Grad holdt sig i
Værdi. Derimod have de i ringere Grad bidraget til at lede
Historieskrivningens almindelige Udvikling her hjemme eller til
Ændringer i Opfattelsen eller den dybere Forstaaelse af Folkets
Historie. Paa de store Overblik vilde W. ikke indlade sig. Mest
faldt det ham i Øje, at der intet nyt var under Solen, men at
alt gjentog sig; «W. holdt sig – udtaler hans Ven og Beundrer
Wegener – om han end gjærne dvælede ved historiske Paralleller,
dog i sine Forskninger mest til Enkelthederne, og han blev oftest
staaende ved Kjendsgjerningerne selv uden at vove en almindeligere
Anvendelse». De Æmner, han behandlede, vare ofte meget
specielle eller bortliggende, saaledes at det først blev andre
Historikere, som byggede videre paa, hvad W. saa utrættelig havde
grundlagt og lagt til rette, der gav de egentlige Impulser i vor
Historieskrivning. Som Bibliothekar havde W. store Fortjenester,
selv om han fra den Tid, da han var bleven Overbibliothekar,
kun kunde ofre et Par Timer daglig paa denne Gjerning. Han
kjendte nøje Bibliothekets Indhold. For Haandskriftsamlingen
nærede han særlig Interesse og vidste at erhverve vigtige
Manuskripter for den. I sin Styrelsesmaade og i Forholdet til de Mænd,
som virkede ved Bibliotheket, lagde han sit humane og hjælpsomme
Sind for Dagen. W. var 1806 bleven Medlem af det kongelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free