Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verner, Karl Adolf, 1846–96, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Dec. 1871 til Okt. 1872 med en kortere mellemliggende Udflugt
til Moskov. 1873 underkastede han sig Magisterkonferensen og
tog derefter hjem til sin Familie i Aarhus, hvor han forblev
indtil Foraaret 1875 uden noget bestemt Arbejde, men studerende saa
meget, som Forholdene der tillod, og syslende med mange nye
Ideer, som i denne Tid mere og mere klarede sig for ham.
Et Æmne, om hvilket hans Forskninger allerede tidlig havde
samlet sig, og som han selv i en lang Aarrække betragtede som
sin Hovedopgave, var Betoningsforholdene i de indoevropæiske
Sprog overhovedet og særlig i de slaviske Sprog. Hertil knytte
sig ogsaa væsentlig hans faa trykte Arbejder, der dog ere
tilstrækkelige til at sikre hans Navn en fremragende Plads i
Sprogvidenskabens Historie. Foreløbig foretog han med offentlig
Understøttelse fra Juli 1875 til Begyndelsen af Sommeren 1876 en Rejse
til Egnen om Danzig for at studere de derboende Kaschubers
Sprog, der, hvad Betoning angaar, skulde staa paa et oprindeligere
Trin end de øvrige vestslaviske Sprog.
Imidlertid havde han i Aarhus og under et kortere Ophold i
Kjøbenhavn inden Afrejsen til Kaschuberne udarbejdet en
Afhandling, som under Titelen: «Eine Ausnahme der ersten
Lautverschiebung» offentliggjordes i Kuhns «Zeitschr. für vergleich.
Sprachforschung XXIII», 1876, sammen med en anden mindre Afhandling:
«Zur Ablautsfrage». Navnlig den første af disse og de der
fremsatte Resultater (den saakaldte «Vernerske Lov») har faaet en dybt
indgribende Betydning i Sprogvidenskabens Udvikling og gjorde
med ét Slag V. til en berømt Mand. Akademiet i Berlin tilkjendte
ham den Boppske Prisbelønning, Universitetet i Heidelberg gjorde
ham 1887 til Dr. phil. hon. c., og han fik strax efter
Afhandlingens Fremkomst Tilbud om en tysk Professorplads i
sammenlignende Sprogvidenskab, hvilket han dog afslog. Derimod mente
han at burde tage imod en ham tilbudt Ansættelse ved
Universitetsbibliotheket i Halle, da han ingen Udsigter i Øjeblikket havde
her hjemme, og Bibliotheksvirksomhed altid havde været hans
Ønskers Maal. Denne Stilling tiltraadte han 1. Okt. 1876.
Efter C. W. Smiths Død 1881 lod han sig trods store
Betænkeligheder bevæge til at søge Pladsen som Docent i slavisk
Sprog og Litteratur ved vort Universitet. 9. Avg. 1882 udnævntes
han dertil fra 1. Jan. 1883 at regne. Fra April 1888 forandredes
hans Titel til extraordinær Professor. Sin Universitetsgjerning
omfattede han med stor Interesse og Samvittighedsfuldhed. Men hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
