- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
421

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Caspar, 1745–1818, geografisk Landmaaler og Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(f. 15. Avg. 1715 d. 17. April 1789) skal have været af Griffenfelds
Slægt. W. kom 1757 i Latinskolen i Christiania og drog 1763 som
Student til Kjøbenhavn; 1778 tog han juridisk Embedsexamen;
men allerede 1764 var han som Landmaaler traadt i det kongelige
danske Videnskabernes Selskabs Tjeneste, foreløbig som Assistent
hos Broderen Ole Christopher W. 1766 blev han Interimslandmaaler,
1769 virkelig Landmaaler, og 1798 fik han efter Selskabets
Anmodning kongl. Bestalling med Titel af Landmaalingsinspektør. I
Selskabets Tjeneste forblev han, indtil han 1805 paa Grund af
Svagelighed søgte og fik sin Afsked med Pension. I denne Tjeneste
har han taget en virksom og yderst værdifuld Del i den af
Selskabet ledede Udarbejdelse af Specialkort over de enkelte Dele af
Kongeriget og Hertugdømmerne, grundet paa nøjagtige Opmaalinger.
W. deltog ikke blot i disse, men havde tillige væsentlig Andel
i Kortenes Reduktion og Tegning, og det er ham, der 1779 stiller
Forslag til den dertil tjenende Inddeling af Landet. Ogsaa den
Triangulation, hvorved Opmaalingernes Nøjagtighed skulde
kontrolleres, gik efterhaanden over til ham, og han har leveret et
trigonometrisk Generalkort over hele Kongeriget og Hertugdømmerne.
Arbejdet her hjemme afbrødes ved, at han 1781 paa Grund af sin
anerkjendte Dygtighed af Regeringen i Oldenborg blev udset til
at udføre en geografisk Opmaaling af dette Land og med
Selskabets Samtykke udførte dette Hverv i 4 Aar paa en Maade, som
vandt varm Paaskjønnelse. Ogsaa efter sin Afsked foretog W.
enkelte Kortarbejder, saaledes 1808 en Kopi af de trigonometriske
Kort over Slesvig og Holsten med de derhen hørende
Triangelrækker og Beregninger, som efter Kongens Befaling og efter den
franske Regerings Begjæring skulde afgives til det franske militære
Kortarkiv. W.s Arbejder fik endnu saa sent som 1820 en
Anerkjendelse, i det det, skønt Selskabets Kort den Gang ikke mere
kunde betragtes som tidssvarende, bestemtes, at hans
trigonometriske Bestemmelser skulde lægges til Grund for en paatænkt
ny og nøjagtig Kortlægning af Hertugdømmerne. Der foreligger
i det hele mange Vidnesbyrd om, at han har bevaret den Troskab
og Flid i sit Arbejde, hvorom Broderen Johan Herman W. havde
skrevet:

         Han tegner Landkort og læser Loven,
         han er saa flittig, som jeg er doven.

Og dog er det paa anden Maade, at W. har sat sig det
varigste Minde, nemlig ved en mathematisk Afhandling, den eneste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free