Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Johan Herman, 1742–85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun hans Venners Overtalelser, der formaaede den beskedne og
indolente Digter hertil, uden at nogen af Parterne gjorde sig nogen
Forestilling om den uhørte Lykke, dette «komiske Sørgespil» skulde
gjøre ved Udgivelsen (uden Forfatternavn) 1772 og især ved
Opførelsen i næste Foraar. Den dramatiske Parodi, som hos os 50 Aar
tidligere i Holbergs «Ulysses v. Ithacia» havde vendt sig mod den
middelalderlige Formløshed, Haupt- und Staatsactionen, rettedes
her med maaske endnu større komisk Genialitet mod den tomme
Form, den fransk-klassiske Smags Udartning, som Holberg allerede,
men uden Held, havde villet ramme i «Melampe». W. tog den
paa Kornet: Indholdets Frivolitet (de stjaalne Strømper) og den
rhetorisk sententiøse Diktion; den indtil Kjedsommelighed
fladtraadte Konflikt mellem Pligt og Kjærlighed; det udvortes
opfattede Æresbegreb (hellere Tyv end strømpeløs Brudgom); de
konventionelle Regler, Enhederne («Du bliver aldrig gift, hvis ej i Dag
det sker!»), de ørkesløst paaklistrede «fortrolige», det tragiske
Anelses-, Drømme- og Selvmordsapparat, – alt er benyttet med
den virkningsfuldeste Komik, fra Fyrsters og Heroers Sfære
draget ned i den platteste Hverdagslighed, der yderligere understreges
ved Personernes naive Reflexion over deres egne Helteroller, og
indrammet i de højtidelige Alexandrinere, som aldrig rigtig kom
sig efter dette Stød. Og ikke mindre end Tragedien parodieres
det den Gang saa yndede heroiske Syngespil, der behandlede
beslægtede Æmner i en mekanisk Afvexling af Recitativ og Arie,
hvor Personerne skildrede deres Sindsaffekter billedlig («Naar Dig
nogen Karper byder», «Paa mit Hjærtes Skorsten brænder») og i
en affekteret italiensk Sangstil, som Komponisten Scalabrini
fremhævede ved sin kunstlede Musik, og som Skuespillerne med Held
efterlignede ved Opførelsen.
Det gik med W. som med Holberg, at hans Genialitet og
komiske Kraft førte langt videre, end han selv tilsigtede, og skabte
en Parodi, der staar paa Højde med Verdenslitteraturens ypperste,
som Don Quixote, fordi den ikke blot rammer et enkelt Værk
eller en enkelt Digter, men en hel Tidsalders falske Smag. Dette
ses bl. a. ved Sammenligning med Hertugen af Buckinghams «The
Rehearsal» («Komedieprøven») 1671, en dramatisk Satire mod Popes
og Drydens franske Smag, hvorfra W. maaske nok har laant Motiv,
men som i Betydning og Gjennemførelse staar langt under
«Kjærlighed uden Strømper». Derfor har Stykket ogsaa bevaret sit
selvstændige Værd længe efter, at Parodien har mistet sin Gjenstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
